Automatisk nedbremsning på vej til Harley-Davidson?
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ekstra sikkerhed på vej til HD

Automatisk nedbremsning, som allerede er kendt fra bilverdenen, kan være planlagt på fremtidige Harley-modeller
Mathias B. Høj
06/08-2018 kl. 09:18

Hvis føreren ikke ser forhindringen, kan køretøjet selv foretage en nød-nedbremsning. Det er en teknologi som efterhånden ses i de fleste nye biler, men som også planlægges af flere større motorcykelproducenter. Ducati og Honda er allerede i gang og et nyt patent fra Harley-Davidson viser, at de også er ved at se på teknologien.

Som det fremgår af flow-diagrammet, registrerer motorcyklen forhindringer foran. Herefter vil den gøre føreren opmærksom på problemet, sikkert ved en lyd- og visuel alarm på informationsskærm, og til sidst begynde aktiv nedbremsning, hvis chaufføren ikke selv bremser – eller bremser hårdt nok.

Teknologien stemmer fint overens med Harley-Davidsons nye strategi med flere modeller, som også vil være mere teknologitunge. En adventuremaskine og en moderne streetfighter vil alt andet lige være nemmere at sælge i 2020, hvis sikkerheden matcher konkurrenternes.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start