EICMA 2017: Kawasaki H2 SX bliver en hidsig tourer
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

EICMA 2017: Kawasaki H2 – nu som rejsemaskine

Motorvejen har fået en ny konge. Den hedder Kawasaki H2 SX - og den vil du få svært ved at fange
Mathias B. Høj
07/11-2017 kl. 12:21


Til de hurtigt rejsende præsenterede Kawaski den nye H2 SX: en opdateret H2, men til rejsebrug. Med mulighed for at vinde stort set alle Autobahn-dueller. Præsentationen var præget af stroboskoplys og temamusik, hvor Kawasaki havde formået at få indbygget den karakteristiske lyd af H2'erens kompressor. Meget stilfuldt.

Stadig den stærke motor kendt fra H2'eren, men med opdateret gear ratio, indsugning og mindre støjende udstødning. Det skulle gøre H2 SX nemmere at køre ved lave hastigheder, men stadig med mulighed for vilde accelerationer. Launch-control er også en mulighed, når man skal hurtigt videre fra lyskrydset. Og brændstofforbruget skulle være blevet forbedret, hvilket også var påkrævet, hvis ikke man ønsker at frekventere alle motorvejens tankstationer. Standard H2'eren er tørstig.

Også komforten er øget med bl.a. større vindskærm, mere ergonomisk siddestilling, fuldt justerbar affjedring for og bag samt fartpilot.

Sidestaskerne er holdt i H2-stil, rent visuelt. Og rejseraketten kan nu medtage en samlet vægt på 195 kg. Og der er kommet lys, som følger H2'ens vej gennem kurver (kun i SE-versionen). Og alt lys er i øvrigt nu af LED-typen.

Vægten for hele herligheden bliver på 260 kg (uden sidetasker). Prisen i Danmark er ikke offentliggjort endnu. Forskellene på standard H2 og rejse-H2'eren kan ses nedenfor.

Og hvis nogen kunne være interesseret i, hvordan sådan en krabat kører, er MagaCin leveringsdygtig: ultimo januar tester vi H2 SX'en på en endnu ikke oplyst lokation. Det er en sur pligt, men nogen må gøre det.

Del med en ven

0 personer snakker om “EICMA 2017: Kawasaki H2 – nu som rejsemaskine

  1. Skemaet er forskellen på H2SX og H2SX SE, ikke den almindelige H2
    Men spændende om de så også i fremtiden vil bruge samme teknologi på mindre motorer.

Skriv et svar

Giver børn en ny start