Nu bliver konkurrencen hård: Ducati udvider garantien
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Ducati udvider garantien

Fordobling af garantien for udvalgte modeller - uden kilometerbegrænsning
Mathias B. Høj
14/11-2019 kl. 06:47

En behagelig overraskelse tilfalder de kunder som køber en Multistrada fra modelåret 2020 – garantien fordobles nemlig til fire år, fra de nuværende to.

Fremstødet kaldes 4Ever Multistrada og omfatter 2020-modellerne af Multistrada, som Ducati mener har så høj teknologisk kvalitet, at de trygt tør yde fire års garanti.

De ekstra 2 år starter fra dagen efter udløbet af Ducati-garantien på de 24 måneder, dermed fra den 25. til den 48. måned. Der er ingen kilometerbegrænsning

Motorcyklen er fuldt garanteret mod fabrikationsfejl (eksklusive komponenter, der er udsat for slid, æstetiske defekter, batteriet og tilbehør).

Vejhjælp er inkluderet i hele perioden på 4 år.

4Ever Multistrada kræver, at kunden overholder vedligeholdelsesplanen både i Ducati-garantiperioden (24 måneder) og i de følgende to år.

Serviceeftersynene skal laves på et autoriseret Ducati værksted – og udføres efter den vedligeholdelsesplan, der er vist i motorcyklens brugermanual.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start