Årets Motorcykel er en våd omgang på andendagen
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Drivvåd 2. dag til Årets MC

(video) Handskerne kan vrides, men det våde vejr på andendagen er perfekt til at teste elektronikken...
Kurt Henriksen
02/06-2015 kl. 17:30

Forholdene har indtil nu været perfekte på andendagen til Årets Motorcykel 2015. I hvert fald til at teste traction control og ABS-bremser, for regnen har silet ned stort set hele dagen, så handskerne kan vrides efter hver tur.

Men i regn og slud – cyklerne må ud, og så må dommerne hanke op i regntøjet og passe arbejdet. Vejret gør ikke den store forskel for humøret, for de fleste af redaktørerne plejer alligevel at finde et eller andet at brokke sig lystigt over dagen lang. I dag er det så bare over regnen…

Rent praktisk betyder forholdene selvfølgelig også, at vi – hvor nødigt vi end vil – slækker en anelse på gassen for ikke at crashteste for mange af importørernes fine maskiner. Og bortset fra en enkelt punktering har dagen ikke budt på nogen værkstedsture indtil nu.

Til gengæld får vi så god lejlighed til at sammenligne de elektroniske hjælpesystemer i den våde danske virkelighed. I går havde vi fint vejr hele dagen, så vi prøver hele spektret, og i morgen tegner det til tørvejr, når vi skal i gang med banetest.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start