Djævlen viser sit sande ansigt - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Djævlen viser sit sande ansigt

Ducati Diavel er helt speciel
Carsten F. Olesen
01/11-2010 kl. 19:45

MagaCin´s udsendte hastede kort efter ankomsten til Milano til Ducati´s pressemøde som i år er forlagt til et teater midt i byen.

Andre producenter har allerede markeret sig med traction control som standardudstyr, og nu følger Ducati trop med systemet i en pakke de kalder ”Ducati Safety Pack”, hvori ABS og Traction Control indgår.

Ducati Safety Pack tilbydes næster år på et bredt udvalg af producentens modeller i 2011.

Men årets største nyhed er uden tvivl den med spænding ventede Ducati Diavel, som naturligvis også er udstyret med traction control. Det skal der nok bliv brug for, når dt specielt udviklede 240/45×17 Diablo Rosso Corsa monteret på en 8 tommer bagfælg, får til opgave at overføre de 162 hk fra 1198 Testastretta motoren til asfalten.

Hovedinstrumentering monteret på benzintanken, og slaveinstrumentering monteret traditionelt ved styret, passagerfodhvilere og passagergreb som kan foldes væk er spændende tiltag.

Ducati opfinder med Diavel en helt ny motorcykel-kategori, der kan kaldes sports-cruiser. Her er flyderstilen kombineret med puresport, altså ægte tilbagelænet højfart.

Det bliver spændende at køre Diavel, da Ducati påstår den har køreegenskaber som deres Monster modeller. Og endnu mere spændende, om den følger Yamaha V-Max fra lyskrydset.

Der kommer meget mere om Diavel efter vi i morgen har modtaget det officielle pressekit.

Del med en ven

0 personer snakker om “Djævlen viser sit sande ansigt

  1. Smuk som potterne på en B-King… Men den bliver sikkert også en af konkurrenterne i den vulgære og overmotoriserede kategori.

  2. Jeg må nok også sige fra her! De billeder der har været vist hidtil, har været lovende, men slutresultatet er, som Jagson er inde på, temmeligt uheldigt 🙁 Hold jer til sportsmaskiner, Ducati, det her kan I ikke og kan blive jeres død!

  3. Den ligner lidt en V-max tilsat noget Moto Guzzi Stelvio.

    Ikke helt nytænkende og lidt en skuffelse når man tænker på alle de spændende spionfotos, der har været offentliggjort.

  4. Ducati er ifølge mc-pressen sluppet ret godt fra at revolutionere all-road-klassen med Multi'en. Tror de, at de kan gøre det samme i cruiserklassen?? Jeg tvivler. De havner nemlig, som I andre også påpeger, i V-B-maxikingrocket-klassen i stedet, og der er der ikke mange cruiserkørere… Men mon ikke de med den lave vægt kan sætte en ny standard i altforvoldsomklassen?

    Personligt er jeg mere begejstret for deres Safety Pack:-)

    @Peterg: En V-stelvio er ikke en rar ting. Selv for en guzzitosse som mig er Stelvioen hård ved øjnene…

  5. Vulgær?, ja. Smagssag. men det røde stel, der kørte de da lige galt.

Skriv et svar

Giver børn en ny start