De små snydes - Honda CBR250R, Kawasaki ZX-250R, Suzuki GSX-R 250
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

De små snydes

Udviklingen rammer de store, men ignorerer de små
Tommy Rønn
23/04-2011 kl. 11:00

For 20 år siden var en superbike maskiner som Suzuki GSX-R1100 og Yamaha FZR1000. De magtede på dette tidspunkt ca. 135-140hk og imponerede med en egenvægt på ca. 190-200kg.

Her 20 år senere har nutidens superbikes 190-200hk, og egenvægten er ca. 170kg, trods mængder af ekstraudstyr som ABS, tractionkontrol og slipperkobling. Kort fortalt, udviklingen på superbikes har været voldsom og imponerende.

På de små maskiner har vi nærmest oplevet negativ udvikling. For 20 år siden kunne købes en Suzuki GSX-R250 med hele 45hk og en egenvægt på sølle 138kg. En ægte superbike i miniformat.

Nutidens fantastiske kvartlitermaskiner som Ninja 250 og Honda CBR250R yder hhv. 32 og 26,4hk. Vægten på de to er hhv. 151kg og 153kg. De er altså blevet svagere og federe end fortidens superminier.

Faktisk er mange af nutidens minier, old-gamle konstruktioner. Ninja 250 har vi kendt i ca. 20 år, i andre designs, men med samme motor og styrke. Kun Honda CBR250R er en ny maskine, men den er blevet svagere end alle de andre.

Jo, udviklingen er voldsom på de store, men den kører baglæns hos de små.

Hvis forbrugerne skal kaste deres kærlighed på de sikre små, skal noget af udviklingen også kanaliseres over på dem.

Del med en ven

0 personer snakker om “De små snydes

  1. Så udvikling måles kun på vægt og kræfter? Vil da mene man er kommet et godt stykke hen ad vejen med CBR250RA der har indsprøjtning og ABS.
    Det der afgører om forbugerne falder for de små maskiner er ene og alene prisen. Ninja 250R solgte pænt til de 50.000kr, den tidligere ZZR250 der kostede det samme som en GPZ50s kunne ikke sælges i DK.
    CBR250RA kommer nok også til at sælge pænt, men VTR250 vil med en pris på 100.000 ikke kunne sælges i DK.
    Desuden var GSXR250, ZXR250, CBR250rr med deres 45hk racermaskiner, de nye modeller er, trods deres plastic, ikke andet end fornuftsmaskiner. En mere rimelig sammenligning ville være CB250n og GSX250es. Så bliver udviklingen noget tydeligere.

  2. Det har jo også noget at sige, at ydelsen for de unge er begrænset til 34 hk. Der er derfor ingen ide i
    at lave kraftigere maskiner, som man alligevel ikke må køre med det lille mc-kort.

  3. De små gider ingen sgu da have. De er som da jeg kørte kawasaki kh 100. Det kan de gøre meget bedre.

  4. Wolla Fedt med racerlook og plæneklipperlyd…oooh yes. Ja, så næsten hellere en 2T Kawa 100, det er ligefør, den ser i det mindste ud som det den er. Der er imo. langt mere sjæl over en lille R4 end de små simple økocykler, som de spytter ud nu.
    For fa'en Knorfis, knallerter har haft indsprøjtning i mange år – Honda Zoomer bla. Det er faktisk ikke engang et salgsargument anymore.

  5. cowasocky: Jo, der er mange der gerne vil have de små MC'er. I 2009 var Ninja 250R den 4. bedst sælgende MC herhjemme, så der er i den grad et marked for de gode små begynder MC'er.

    Energy: Har ikke nævnt noget om salgsargumenter, men udvikling. Og der er det for 250'erne en udvikling at de nu har indsprøjtning.

  6. For 28 år siden lavede Yamaha en 350 cc gademaskine med 60 hk til 145 kg og få år senere havde Aprilia en 250 cc med 69 hk. Godt nok 2-taktere, men alligevel.. godt nok kedeligt med et nutidsudvalg, der hedder Ninja 250 m 33 hk og CBR 250 m 26 hk,,, falder da i søvn, trods de fine slægtsnavne, de har. Der findes masser af små spændende mc'er ude i verden, men vores afgiftssystem gør at de ikke kan sælges i DK, akkurat som latterlige ZZ-R 250 m 38 hk til ca 90.000 kr, ca 1994.

Skriv et svar

Giver børn en ny start