Grænsehandel: Udenlandshandel betaler sig sjældent
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Danskernes yndlingshobby

Udenlandshandel - noget mange danskere dyrker
Tommy Rønn
10/01-2013 kl. 10:00

Gennem flere år har det været således, at indbyrdes blandt forbrugerne, rådes ofte til udenlandshandel hvis indkøb skal gøres billigst mulig. En rådgivning der afgives uden forudgående undersøgelse af lokale priser, og med en forudindtaget ide om at udenlandshandel altid betaler sig.

Ikke underligt at mange har fået den opfattelse at udenlandshandel altid er en god ide. De der har gjort en god handel i udlandet fortæller gerne om deres fantastiske handelsevner. Mens dem der har købt for dyrt og dummet sig ved udenlandshandel intet siger. Ingen praler af at have dummet sig ved en handel, derfor høres kun solstrålehistorierne.

Magasinet Penge på Danmarks radio, slog i august 2012 fast, at udenlandshandel kun sjældent betaler sig. Oftest ender udenlandshandel med at være en fordyrende hobby, ifølge journalisterne på DR og Magasinet Penge. Produkter kan til tider findes billigere udenfor landets grænser, men fordyres grundet andre omkostninger, var konklusionerne hos DR.

MagaCin må nu sande at udenlandshandel kan være en fordyrende løsning. Efter vores test af Alpinestars Monza dragten i program #44 var vi blevet overbeviste om at en sådan skulle vi have til eget brug. Internettet blev gennemsøgt for billigste pris på Alpinestars Monza.

Efter nogen tids søgen fandt vi Alpinestars Monza dragten hos et tyske FC-Moto til kun 479 EUR, efter de 36% rabat de tilbyder på produktet. Dertil forlangte virksomheden 7,90 EUR for porto. Altså samlet 486,90 EUR. Omregnet til dansk valuta betyder det 3652 kr. incl. porto. Yderst fornuftig pris på en mærkevare heldragt i god kvalitet.

Efter bestilling opdager vi at selvsamme dragt kunne findes i danmark til 3599 kr. da flere forhandlere sælger ud af 2012 modellerne med 40% rabat. Altså 53 kr. billigere end udenlandskøbet.

Det vi troede var en god handel, endte altså med at koste os 53 kr. ekstra. Vi spildte 1,5 time på internetsøgning, og fejler dragten efterlades vi med bøvl når dragten skal retuneres til Tyskland. Ikke vores mest geniale handel.

Da vi allerede havde testet dragten vidste vi hvilken størrelse og model vi ønskede. Var dette ikke tilfældet, havdet udenlandskøbet ydermere krævet en tur syd for grænsen, med fordyrende transport, samt ekstra tidsspilde.

Næste gang vi skal bruge nyt, går vi lige en tur forbi en forhandler i nærheden, før vi sætter himmel og hav igang.

Som forbruger skal man se sig godt for. Den gode handel er måske nærmere end man tror.

Del med en ven

0 personer snakker om “Danskernes yndlingshobby

  1. Det skal man jo altid… altså se sig for og forhører sig rundt omkring.
    Jeg har købt noget MC tøj i Tyskland 1. fordi de havde det og der var ikke nogen danske forhandler som havde det hjemme. 2. fordi det var billigere. 3. fordi jeg var i området alligevel.

    Men jeg kører ikke til Tyskland for at købe før jeg har sammenlignet med danske forhandlere.

    Men nu kan man jo ikke lige påstå at 53.- er dyre lærepenge og hvem siger der bliver problemer med dragten ? er det ikke at tage sorger på forskud ? i stedet for vær lidt positiv og vær glad for hvad du / I har fået.

    Desuden vil der jo altid kunne handles dagligvarer på samme tur hvis man skulle køre til tyskland. så den beregning kan ikke kun ses fra en vinkel.

  2. Så skal i heller ikke glemme at der er økonomisk krise i Tyskland. De ca. 700 kr. den tyske statskasse kradser ind i moms på den handel svarer vel ca. til en dagsløn til en sygeplejerske, skolelærer eller lign. Det samme gælder avancen den tyske forhandler har, den kan han aflønne sine medarbejdere med og på den måde kan vi jo hjælpe vores nabolande med at komme igennem krisen 😀 (ironi kan forekomme)

  3. Det internethandel er IMO opreklameret. Når man gør op bagefter, var det ikke altid den gode forretning man forventede. Tøj der ikke passer perfekt, men som er for dyrt i porto at sende tilbage er en del af oplevelsen.

  4. Har lige købt et par Alpinestars SMX Plus Gore-Tex 2013 ved FC-Moto for kr. 2389,- incl.lev.
    Hold kæft de er fede 😉

  5. SMX R Goretex har de ved Bakke biler i Kolding til 1497. Det er sgu billig.

  6. Skal have en ny hel dragt (1 del) og Alpinestars Monza eller Berik Seca Evo kunne være gode bud, vil hjertens gerne købe i DK, men jeg KAN ikke finde noget der bare lidt ligner den pris i nævner (på nettet forstås) !!
    Hvilke forhandler sælger til den pris (Sydjylland) ?

  7. det er jo de danske forhandlere i en nøddeskal, for dem eksisterer internettet vist ikke?
    Så læg dog de priser ud så vi kan søge dem! Vi sidder her, lige bag skærmen!! 😉
    finn5fejl: fint nok, men kan jo ikke sammenligne æbler med pærer?

  8. Sota hos Bakke biler i haderslev sælger de alpinestars minus 50% mener jeg.

  9. @Michael_p
    Ang. Danske MC forhandler & Internettet kan jeg ikke være mere enig, hvis de lagde deres tilbudspriser ud så det var muligt for Google at "finde" dem, skulle de nok få tingene solgt hurtigt, især hvis de kan konkurrere med tyske priserne.

    @finn5fejl
    Ifølge deres hjemmeside er det 30% på Jakker & bukser intet om dragter.
    http://www.suzuki-huset.dk/beklaedning/jakker/
    Har sendt dem en mail, så må vi se !!!

Skriv et svar

Giver børn en ny start