Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
18 år og bilkørekort, betyder også kørekort til lille motorcykel
18 år og bilkørekort, betyder også kørekort til lille motorcykel 

Danskerne må køre motorcykel uden kørekort

Yderligere nyt omkring unge, og gamle, på motorcykel i Danmark

 
MagaCin har d.d. været i kontakt med politiet i Århus. Disse bekræfter vores tidligere artikel, nemlig at danskere der erhverver A1 motorcykelkørekort i Sverige eller Tyskland, må føre 125 ccm, 15 hk motorcykel i Danmark.

De informerer yderligere om at danskere der erhverver bilkørekort i Tyskland eller Sverige, må føre 125 ccm, 15 hk motorcykel i Danmark, uden at have erhvervet motorcykelkørekort. I disse lande giver bilkørekort nemlig rettighed til at føre lille motorcykel.

Reglerne er simple, også ifølge politiet. Ejeren af et givent førerbevis, må føre de køretøjer førerbeviset giver rettighed til i udstedelseslandet. Disse rettigheder gælder i alle EU lande.

Tag kørekortet i vores nabolande, og dine muligheder bliver langt flere.
Kommentarer
Trykpaa
Trykpaa 30/10 2012 kl. 18:14
Vores politikere prædiker at vi har selvbestemmelse og at det ikke er EU der bestemmer alt... (?!?)

Heldigvis er det ikke altid til ulempe. Jeg synes det lyder som en god regel.
Tvivler dog på kørelærestanden er begejstret for udsigten til at grænsehandlen breder sig til deres fagområde.

Det hjælper selvfølgelig på begejstringen for "fællesskabet" at vores egne folkevalgte sætter barren så lavt at jubelidioterne i Bruxelles fremstår fornuftige og fremsynede til sammenligning. Og så får vores politikere jo alligevel deres vilje... :)
Niklas
Niklas 30/10 2012 kl. 18:35
Er det rengøringsdamen på politistationen I har talt med?
blackrain
blackrain 30/10 2012 kl. 18:45
Niklas er der noget du ikke har en mening om og noget du ikke ved bedre end alle andre?
Det er ved at være ret inaverende og høre dig pippe konstant. I vores omgangskreds kalder man dig for en PITA. (Pain in the ass).
Er der ikke noget pænt og fornuftig og sige har jeg altid lært at man skal stikke piben ind.
Niklas
Niklas 30/10 2012 kl. 22:55
Det må jeg nok sige. Hold da op. I kan 4 engelske ord i omgangskredsen!
Fantastisk.
;-)
Mack
Mack 31/10 2012 kl. 9:19
Jeg savner lidt opsamling på alle disse nyheder om hvad man må og ikke må. Det virker lidt som at skyde med spredhagl.... lad os nu få overblikket over regelsættet og få det underbygget af de rette instanser tak.
Marck
Marck 31/10 2012 kl. 12:49
Mack - her kan du se hvordan det overordnet hænger sammen
www.magacin.dk/motorcykler/16-aarige-maa-alligevel-koere-mot ..

Magacin henviser endda til den helt rigtige kilde, nemlig justits ministeriet. Denne artikel er en afledning af det faktum at et kørekort udstedt i et andet EU land også er godkendt i DK.
Mack
Mack 31/10 2012 kl. 13:26
Marck...ja jeg synes bare der var indtil flere artikler der ligesom forsøgte at gøre rede for sagens rette sammenhæng....jeg udbad mig derfor en artikel der endegyldigt gjorde rede for sagens sammenhæng og ikke 1 2 3 artikler som blot er medvirkende til at skabe mere tvivl.
Marck
Marck 31/10 2012 kl. 14:18
Mack - Jeg syntes nettop at Magacin er med til at skabe klarhed over det. Magacin har forholdt sig til Justits ministeriets retningslinjer, fået verificeret reglerne ved en jurist og endda forespurgt hos politiet og sikret sig at der er synergi mellem den lovgivende og den udøvende magt...

Men hvis der stadig er tvivl så se dette link: justitsministeriet.dk/arbejdsomr%C3%A5der/f%C3%A6rdsel/k%C3% ..
Niklas
Niklas 1/11 2012 kl. 22:01
Politiets hjemmeside er ikke opdateret på dette område og henviser til §§ i den lovbekendtgørelse som er gældende til d. 18.januar 2013.

Lovbekendtgørelsen som træder i kraft d. 19. januar 2013 har anden ordlyd og hensigtserklæringer i samme afsnit med andre §§.

Disse §§ kan læses på dette link:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=143073

i kapitel 13 og viser med al tydelighed at MagaCin tager fejl.
Niklas
Niklas 1/11 2012 kl. 22:02
Indtil videre må jo så vente på at visse personer erkender at også politiets hjemmeside ikke kan være forud i fortolkning af kommende lovgivning, da det er den gældende regler om udenlandsk kørekort på baggrund af de GÆLDENDE regler om kørekort der henvises til.
Niklas
Niklas 1/11 2012 kl. 22:10
Lovbekendtgørelsen som er gældende fra 19. januar 2013 siger bl.a.:
"§ 116. Personer, der har sædvanlig bopæl i Danmark, skal være i besiddelse af dansk kørekort for at føre motordrevet køretøj her."

Endvidere:
" § 123. Indehavere af et kørekort udstedt i et EU- eller EØS-land kan uden videre få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, jf. dog stk. 2 og § 2, stk. 3.

Stk. 2. Indehavere af et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, eller et kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, kan kun få ombyttet dette til et tilsvarende dansk kørekort, såfremt den pågældende består en kontrollerende køreprøve."

Og her træder så EU direktiverne ind om ækvivalens mellem kørekort.

Så helt simpelt er det ikke og der er i hvert fald mere i det end som MagaCin og Deres verificeringskilder umiddelbart lader forstå.
blackrain
blackrain 1/11 2012 kl. 23:22
He he Nicklas. Du skal læse det hele. Det ser ud til man godt må.
§ 118. Et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet i den i kørekortet angivne gyldighedsperiode, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Har et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land en længere gyldighedstid end fastsat i § 80, første led, eller § 81, stk. 1, giver det indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet, i indtil 2 år efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt.
Stk. 3. Et kørekort, der ikke er udstedt i et EU- eller EØS-land, samt kørekort udstedt på baggrund af et sådant kørekort, giver indehaveren ret til at føre samme køretøjer i Danmark, som det berettiger til at føre i udstedelseslandet, i indtil 90 dage efter det tidspunkt, hvor betingelsen om sædvanlig bopæl er opfyldt. Det er dog en betingelse, at kørekortet er udfærdiget med latinske bogstaver eller er ledsaget af en oversættelse til dansk, engelsk eller fransk, som er udfærdiget af en offentlig myndighed eller af en organisation, der i udstedelseslandet er bemyndiget dertil.

Godt man er laaaaaangt over de 16 år og bestemmer selv.
Niklas
Niklas 2/11 2012 kl. 0:40
Så længe cirkulæreskrivelse nr 41 af 14/05/2012 stadig er gældende får ingen under 18-årige lov at køre andet end knallert i Danmark.

Man er nødt til at kende hele lovgrundlaget, alle bekendtgørelser, cirkulæreskrivelser og EU direktiver samt indholdet af kommende cirkulæreskrivelser knyttet til den vedtagne og fra 19. januar 2013 gældende lovbekendtgørelse om kørekort før man med sikkerhed kan sige hvad der kommer til at ske for EU borgeres føreret i Danmark samt dankeres kommende erhvervede kørekorts begrænsninger og muligheder.

Så derfor er der INGEN der med sikkerhed kan sige at det ene eller andet kan lade sig gøre vedr. kommende kørekort.
Det gælder også MagaCin nyheds reportager. De er aller højst vage gisninger om hvad der kan risikere at komme til at være retspraksis og / eller smuthuller i forhold til kommende mulig retspraksis.

Så alt sammen er bare varm luft og det lugter som regel ilde.
Mack
Mack 2/11 2012 kl. 7:10
Niklas..... du har ret derfor spurgte jeg også til en klar opdateret artikel med klare retningslinjer for som de tidligere har været kan man ikke stole på dem desværre er de med til at skabe en masse tvivl rundt omkring.

Blackrain...du har så evig ret godt jeg er over 16 og selv kan bestemme ....
mrnicklas
mrnicklas 2/11 2012 kl. 15:42
hvad med os der er ved at tage kørekort til bil i danmark må vi også
V Power
V Power 5/11 2012 kl. 20:22
Hvad med paragraf 119: Sidste afsnit er sgu da klokkeklart

§ 119. Motordrevet køretøj kan efter det tidspunkt, hvor sædvanlig bopæl i Danmark er etableret, kun føres på grundlag af et færøsk, grønlandsk eller udenlandsk kørekort, hvis kørekortet er gyldigt, og indehaveren opfylder de aldersbetingelser, der gælder for udstedelse af et tilsvarende dansk kørekort, jf. bestemmelserne herom i kapitel 1. Indehavere af et kørekort udstedt i et andet EU- eller EØS-land kan dog føre kategori AM (stor knallert) fra det fyldte 16. år, kategori A1 fra det fyldte 16. år, kategori A2 fra det fyldte 18. år og kategori A fra det fyldte 20. år, hvis kørekortet giver indehaveren ret hertil i udstedelseslandet.
jim
jim 6/11 2012 kl. 8:43
Fra en netavis: "...men hvis Danmark følger mange andre EU-lande, vil de betyde, at 16-årige kan erhverve sig kørekort til knallert 45 samt små motorcykler op til 125 cm3, der kan køre 130 km/t.
I ministeriet er man ikke parat til at melde noget ud endnu, men indstillingen er klart den, at man i Danmark fortsat skal være 18 år for at køre på noget større end en knallert (30 km/t)."
DKU
DKU 18/11 2012 kl. 11:00


Da flere har efterlyst reglerne for erhvrvelse af kørekort i udlandet bringes hermed Justutsministeriets udtalelse om dette:

Det er ganske korrekt, at hvis en dansker opfylder disse betingelser og lovligt har erhvervet kørekort i udlandet, gælder kørekortet også i Danmark. Det kræver altså ,at man skal have sædvanlig bopæl i det pågældende land i mindst 185 dage, så man kan altså ikke blot lige tage til udlandet og tage kørekort der!




Hermed Justitsministeriets udtalelse vedrørende erhvervelse af kørekort i udlandet

”Med hensyn til problemstillingen med erhvervelse af kørekort i udlandet er ministeriets holdning som følger:

Vi mener ikke, at der er et hul i lovgivningen, hvor man bare lige kan tage over grænsen for at få kørekort til motorcykel. Det gør vi ikke, fordi man kun kan få udstedt kørekort i det land, hvor man har såkaldt ”sædvanlig bopæl”. Ved sædvanlig bopæl forstås det sted, hvor ansøgeren sædvanligvis opholder sig, hvilket vil sige mindst 185 dage inden for et kalenderår. Det er derfor efter reglerne ikke muligt at tage et kørekort i fx Tyskland, mens man stadig bor og opholder sig i Danmark.

Der skal selvfølgelig være sikkerhed for, at kravene til kørekort er opfyldt, førend et kørekort kan udstedes. Derfor skal det altid undersøges, om ansøgeren har sædvanlig bopæl i det land, hvor den pågældende søger.

Reglerne i tredje kørekortdirektiv og i de danske regler, der gennemfører direktivet, lever således efter vores opfattelse fint op til direktivets formål, hvilket – udover at bidrage til øget færdselssikkerhed – blandt andet er at modvirke kørekort-shopping mellem landene.”

Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg MC mærke