Cap’s HD CPH er blevet hædret med Bar & Shield prisen
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

CAPS CPH hædres

Cap’s Harley-Davidson Copenhagen er blevet hædret med Bar & Shield prisen
Harley-Davidson Danmark
15/06-2016 kl. 12:00

Harley-Davidson uddeler hvert år den såkaldte Bar & Shield pris til forhandlere rundt om i verden, som klarer sig særligt godt på udvalgte parametre. Cap’s Harley-Davidson Copenhagen er blevet hædret med den prestigefyldte pris.

H-D forhandlerne bliver hvert år bedømt på salg, resultater, kundetilfredshed og medarbejdernes viden om modeller og tilbehør, og her har Cap’s Harley-Davidson Copenhagen gjort det så godt, at det har udløst den flotte pris.

”Det er et stort skulderklap til hele teamet, at vi har fået prisen,” fortæller Lars Kildholt, indehaver hos Cap’s Harley-Davidson Copenhagen. ”Vi forsøger hver dag at gøre os umage og gøre det til en rigtig god oplevelse for vores kunder at handle og blive serviceret i butikken og på værkstedet. Og det er klart, at vi ikke kunne have gjort det uden for vores loyale kunder, så en kæmpe stor tak til alle kunder og samarbejdspartnere. Samtidig også en rigtig stor tak til alle medarbejdere i teamet. Det er fantastisk at opleve den energi, ånd og gode humør, som alle bidrager med.”

Thomas Magnussen, Country Manager for H-D Nordic fortæller: ”Bar & Shield prisen er den højeste anerkendelse en Harley-Davidson forhandler kan få. At vinde denne pris kræver virkelig stor dedikation, engagement og teamwork hos forhandleren. Prisen er det synlige bevis på teamets store indsats, høje standard, fokus på uddannelse og en dyb indsigt og forståelse for vores brand og kundernes behov og ønsker.”

Kundeoplevelse og uddannelse i fokus

”Vores drivkraft er at give vores kunder en super service og en god oplevelse, og vi måler det faktisk gennem H-D’s kundeoplevelses-barometer CXI, som gør det muligt for os at reagere hurtigt og effektivt, hvis der skulle komme udfald. Vi har også særlig fokus på H-D's unikke uddannelsesprogram på H-D University i England, hvor vores medarbejdere kontinuerligt bliver videreuddannet, så deres viden altid er up-to-date. Flere af vores mekanikere er “Master of Technology”, som er det højeste uddannelsesniveau, du kan opnå I Harley-Davidson” slutter Lars Kildholt, CAP’s Harley-Davidson Copenhagen.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start