BMW S1000RR Limited Edition - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW S1000RR Limited Edition

BMW S1000RR kan også leveres i race team farver
CO
07/08-2009 kl. 14:00

Her er de første officielle billeder af BMW S1000RR i Limited Edition race team farverne.

Modellen er en eksakt replika af Superbike cyklerne som køres af Troy Corser og Ruben Xaus i World Superbike championship.

Netop denne Limited Edition model, er samtidig toppen af poppen i S1000RR rækken.

Et bud er at man i S1000RR serien kan forvente at se mindst tre forskellige versioner.

En standard model, en model med den fulde elektronik pakke og den her viste model med LE race team farverne og den fulde elektronik pakke.

BMW S1000RR modellens lidt aparte lygtedesign, kan meget vel på samme vis som det i sin tid var tilfældet med Triumph’s Speedtriple, skille vandene vedrørende holdninger til cyklens udseende.

Nogle vil nok være knap så begejstrede for lygtedesignet.

Disse vil måske hilse den lidt mere spraglede bemaling velkommen, da den i forhold til den mere diskret lakerede version, medvirker til at fjerne fokus fra lygternes udseende.

Har der tidligere været knyttet et anstrøg af morfar-image til BMW’s modeller, må man erkende at producenten med denne model gør hvad man kan for at ryste det af sig.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start