BMW S1000RR anno 2012

BMW S1000RR løb i sin oprindelige inkarnation i både ind og udland med titlen som årets motorcykel, og nappede såmænd også VM titlen i Superstock 1000 klassen i første sæson på racerbanerne.

Hos den tyske producent hviler man imidlertid ikke på laurbærrene, og ingeniørerne har på baggrund af tilbagemeldinger og ønsker fra racerkørere i en række roadracing teams, udtænkt ændringer som skærper våbnet yderligere til 2012 sæsonen.

Tørre, kurverige veje som snor sig gennem bjergrigt terræn, en racerbane til rådighed når man ønsker at udfordre køreegenskaberne under mere sikre forhold, og den opdaterede 2012 BMW S1000RR stillet til rådighed, er ”nok ikke helt så ringe endda” udtrykt på sindigt nordjysk.

MagaCin takkede ja til denne invitation.

Racerbanen Circuito de Almeria dannede baggrund for pressepræsentationen, og her var rig mulighed for at afprøve ingeniørernes seneste udfoldelser.

Udseendet på BMW S1000RR er ikke gennemgribende ændret, men i stedet tilført et stænk krydderi i form af en slankere bagende, et par små aerodynamiske spoilere på kåbesiderne, og så er der lidt opdateringer på farvepaletten.

De tekniske opdateringer er visuelt lige så diskrete som det marginalt ændrede ydre, og ingeniørerne har fortrinsvis fokuseret på feedback fra racerkørere, hvor et gennemgående tema har været manglende føling med forenden.

Kronrøret er blevet en grad stejlere og modificeret så der tillades øget luftgennemstrømning til luftfilterkassen, og ændrede forgaffelbroer med reduceret off-set bidrager sammen med reviderede affjedringskomponenter til forbedret føling med forenden.

Godstykkelsen på baghjulets svingarm er vitale steder mindsket for større fleksibilitet og svingarmens lejringspunkt er ændret.

Skulle der alligevel blive en smule uro i cyklen under kørsel, er modellen udstyret med en ny 10 trins justérbar styrdæmper.

Ingeniørerne har ikke øget motorens ydelse ved mekaniske indgreb, så der er stadig ”kun” 193hk ved 13000 omdr./min og 112NM ved 9750 omdr./min til rådighed.

Men motorstyringen er opdateret for forbedret gasrespons, føling og større ’elasticitet’.

Samarbejdet mellem Race ABS’en og den dynamiske traction control (DTC) har også været under luppen og fået en finpudsning.

Motorstyringens indstillinger er ændret hvor ’Rain’ og ’Sport’ har hver sin effektkurve, og den tredje deles af ’Race’ og ’Slicks’ mode

I ’Rain’ mode som er den mildeste indstilling, afleverer maskineriet 163 hk.

Derudover er udvekslingen i 2. gear ændret for at øge sparket i bagdelen når raketten skydes af.

Gashåndtagets videreformidling til maskinrummet kræver på 2012 modellen mindre energi at vride rundt, og gasrullens vandring er samtidig mindsket for kvikkere aktion.

Cockpittets opdaterede instrumentering med redesignet LCD display forbedrer førerens overblik, og lysstyrken kan indstilles i 5 trin.

Blandt et væld af funktioner, findes ’Best lap in progress’, hastighedsadvarsel, og deaktivering af fejlmelding når forlygte og nummerpladeholder afmonteres.

Og hvordan opleves 2012 BMW S1000RR så i praksis?

Vel ombord i sadlen føler tidligere og nuværende BMW S1000RR sig straks hjemme i vante omgivelser.

På racerbane kræves der en mere end almindeligt hurtig kører for at have behov for de sportslige opdateringer i styring, føling og fleksibilitet, og vi almindelige dødelige vil i praksis opleve en næsten ubegrænset tillid til materiellet.

Styringen er blevet en smule kvikkere end tidligere, hvilket toppen af poppen blandt racerkørere sætter pris på, men for den gennemsnitlige gadekører som napper en banedag i ny og næ, er fornemmelsen af tryghed og tillid ofte afgørende for et anstændigt pace.

Undertegnede oplevede én enkelt mikroskopisk forhjulsudskridning som aldrig nærmede noget kriminelt, og i netop det tilfælde var der reelt nok mere tale om kørefejl end manglende feedback fra forenden.

BMW S1000RR’s assisterende udstyr som DTC, ABS, Gear shift assist og slipperkobling fungerer upåklageligt, men ingen producent har endnu opfundet et system som ophæver fysikkens love vedrørende friktion.

Det er svært ikke at begejstres over modellens Race ABS og traction control.

Ved hård nedbremsning tillades marginalt baghjulsløft så føreren efterlades i tvivl om at slipperkoblingen i det hele taget kommer i aktion når bagenden ’fishtailer’ (slår med halen) i indbremsninger før sving.

Banekørslen foregik på gadedæk, og de sidste par kørepas blev kørt i race-mode hvor traction control tillader baghjulet at tegne en sort streg på asfalten.

Et ubetydeligt vrid på gasrullen sender ekvipagen fremad rykfrit og uden tøven, og forventning om det forbedrede træk indfris fuldt ud.

Med respekt for fysikkens love og tanke på forhjulets greb, vrides der i 2. gear med nedlægning ud af sving med fast og bestemt hånd på gashåndtaget, og indikationslampen for traction control reagerer med et inferno af hysteriske blink.

Stadig med nedlægning render omdrejningerne ud og shift-light blinker for at fortælle det er tid til at lægge 3. gear i.

Gear Shift Assist overflødiggør brug af koblingen, og accelerationen i 3. gear forårsager endnu et blinkende lyshav fra DTC indikatoren, men efterhånden som motorcyklen rettes op, får bagdækket bedre fat i underlaget så DTC indikatoren får et tiltrængt hvil.

Umiddelbart efter løftes BMW’ens forende lige akkurat nok til at bæstet ryster en anelse med hovedet, men den kompetente styrdæmper holder urolighederne på et minimum.

Derefter holdes gaskablet såmænd bare stramt, og gear puttes i indtil et nyt sving dukker op.

Ingen justering af styrdæmper, affjedringskomponenter, fiflen rundt med dæktryk eller andet, og lige ud af kassen er BMW S1000RR en yderst brugervenlig, hjælpsom og konkurrencedygtig legekammerat ved sommerens banedage.

Og så en ikke uvæsentlig detalje.

Vel foregik kørslen under sydlige himmelstrøg, men nattemperaturen var nær frysepunktet, og dagtemperaturen nærmede sig ikke på noget tidspunkt dansk sommertemperatur.

En velsignelse med varme i håndtagene når der køres med perforerede handsker.

Vi fik ved dette arrangement også lejlighed til at køre på offentlig vej, og det mest interessante i denne sammenhæng, var om de sportslige opdateringer har kompromitteret køreegenskaberne ved gadekørsel.

Er modellen blevet mere nervøs og urolig i styringen, er affjedringen blevet urimeligt hård og stødende, er gasresponsen blevet for voldsom og ukontrollerbar?

Kort og godt nej, for ingeniørerne har implementeret opdateringerne uden at sætte brugervenligheden over styr.

BMW S1000RR har aldrig været og bliver aldrig en langturscruiser med stor sofa og komfortabelt gyngende affjedring, men MagaCin har tidligere haft fornøjelsen af at køre den oprindelige version et smut midtjylland-Harzen og retur uden værkende bagdel, nakke, rygstykker og håndled.

Suzuki’s første luft/oliekølede GSXR750, Kawasaki’s ZX9R, Honda’s Fireblade og Yamaha’s R1 er eksempler på motorcykler som i hver deres periode satte barren for de andre, og på samme måde har BMW S1000RR sat sin egen signatur i mc historien med fed skrift i kursiv.

Der findes sportsmotorcykler som excellerer i enkelt-discipliner, enten med fabelagtige bremser, forrygende race ABS, adrenalin berusende accelerations spark, himmelsk affjedring eller andet.

Men som samlet pakke for den sportslige gadekører som napper en banedag eller to i løbet af sæsonen, hæver BMW S1000RR sig i ensom majestæt over resten af feltet.

Det bliver svært for de andre at vippe kejseren af tronen.

Det gjorde faktisk ikke noget hvis der stod en i garagen og ventede.