BMW åbner for forudbestilling af R18 i flere lande
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

BMW åbner for forudbestilling af R18

I Frankrig, Sverige og England kan man nu forudbestille sværvægtsbokseren
Steffen Olesen
23/12-2019 kl. 06:03

Hvis du lige som os synes, at BMW's nye sværvægtsbokser R18 Concept der blev præsenteret i Maj måned i år ser hamrende fed ud og er et genialt koncept, og hvis du allerede har taget beslutning om at sådan en må du da absolut have, så vil du sætte pris på seneste nyt om modellen.

I en række lande kan man nemlig allerede nu forudbestille BMW R18, og vi forventer at den danske importør snarest muligt følger trop.

Som du kunne læse her på MagaCin i September måned, var franskmændene de første til at åbne for forudbestilling af den klassisk inspirererede R18 ved indbetaling af et depositum på € 1000,-, og nu tilbyder BMW Motorrad i flere andre lande samme mulighed.

For ca. en uges tid siden, blev der i England åbnet tilsvarende mulighed for at reservere et eksemplar af BMW R18 med den smukke gigantiske boksermotor på 1802cc, der leverer 91 hk v. 4750 omdr. og 158 Nm v. 3000 omdr.

Men det er ikke kun i England, at potentielle købere kan få lagt et eksemplar til side for senere afhentning.

For i Sverige tilbyder BMW motorrad faktisk også, at interesserede ved indbetaling af et depositum på SEK 15.000,- får muligheden for at være blandt de første som modtager modellen. I Sverige skal købet endeligt bekræftes i 2020, og potentielle købere har fortrydelsesret med mulighed for at få depositum refunderet.

Juletravlheden breder sig, så vi har forståelse for at det endnu ikke er muligt at reservere BMW R18 i Danmark, men vi gætter på at danske forbrugere også får muligheden snarest.

Seneste nyt om den nye BMW R18 kan du få direkte i din mailboks, hvis du indtaster personlige oplysninger og tilmelder dig nyhedsbrevet her.

Reservationsbekræftelsen kunne ellers godt have været en ret lækker julegave.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start