Smart! Snart får vi Android Auto på vores motorcykler
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Android Auto til MC

Producenterne er efterhånden ved at indse, at forbrugerne er "afhængige" af deres telefoner, og ønsker at være forbundet og tilgængelig 24-7.
Steffen F. Olesen
14/05-2020 kl. 15:00

For omkring fem år siden rullede Andriod Auto ud i bilindustrien, men har endnu ikke helt fundet vej til Danmark. Ind til for kort tid siden har man ad omveje skulle downloade programmet til sin smartphone via sin internetbrowser, da det her i landet ikke har været tilgængeligt i Play Butik.

En frustrerende proces for de som har erhvervet sig en ny bil hvor infotainment systemet er kompatibelt med den smarte software, og for de som har udskiftet vognens originale radio med en kompatibel eftermarkedsradio.

Men det ser ud til at der er lys for enden af tunnelen, for i den seneste Android opdatering er Android Auto inkluderet, og det tyder altså på at softwaren snart er let tilgængelig i alle lande. Så mangler vi blot at udbyderen får programmet til at spille 100%; der er nemlig stadig et par ting der kan drille, men intet af stor betydning for brugen.

Men hvorfor skal jeg læse om bil software på en nyhedsside for motorcykler?

Jo, nu skal du høre. Det har som sagt taget fem år, men nu gør Android Auto endelig sin indtræden i motorcykelverdenen. For et par måneder siden indledte Harley-Davidson et togt ind i den digitale verden, og annoncerede at der er planer om at opdatere nogle af de eksisterende modeller, så de understøtter Android Auto.

Det drejer sig om de modeller i kategorien Touring, Trike og CVO fra 2014 og frem, som har installeret Harley-Davidson Boom! Box GTS. Et 6,5” infotainment system med touchskærm, som på mange måder minder om det vi finder i nyere biler, der gør det muligt at gøre styre ting som musik og telefonopkald.

Jo, jo… Der er der også navigation i Harley-Davidson’s Boom! Box system, men vi må nok erkende at Google Maps er den de fleste foretrækker at bruge.

Har man en model der falder ind under ovennævnte kategorier, eller er udstyret med et eftermonteret Boom! Box system, kan brugere fra begyndelsen af sommeren installere Android Auto, eller få sin forhandler til at hjælpe med det, skulle man ikke selv have den tekniske indsigt.

Alle nye modeller som opfylder ovenstående kriterier, vil fra 2021 blive leveret med Android Auto præinstalleret.

H-D er ikke alene om opdateringen

Men det er ikke kun Harley-Davidson der rider på Android-bølgen! Honda har også meldt sig på banen, og fortæller at der omkring Juni måned leveres en opdatering til alle nyere Gold Wing’s. Honda har nok erkendt, at det ikke kun er iPhone brugere der køber deres motorcykler, for det er nu ved at være to år siden Honda installerede Apple CarPlay i den store cruisers cockpit.

Lad os håbe at flere producenter følger tidens trend, og integrerer softwaren fra begge udbydere i deres modelprogram, så vi kan blive fri for grimme og klodsede telefonholdere på styret. Og i virkeligheden er det vel også meget rart, at vi kan nøjes med ét enkelt program på telefonen, frem for at producenterne tilbyder hver deres software. I hvert fald for de der er så heldige, at have mulighed for at benytte sig af mere end én motorcykel.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start