Honda CRF 1000 L Africa Twin 2016 til intro-pris
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Africa Twin til intro-pris

Africa Twin er tilbage. Honda-importøren introducerer den nye CRF 1000 L Africa Twin til en lav introduktionspris frem til den 15. marts 2016
Honda Danmark
28/11-2015 kl. 17:15

Africa Twin er tilbage. Den splinternye CRF 1000 L Africa Twin er en rendyrket eventyrer, der kombinerer designet fra den originale Africa Twin med det moderne CRF-design. Stilen er minimalistisk, og de dobbelte forlygter følger den originale Africa Twins signatur. Dens unikke kombination af lethed og kræfter giver den – ligesom forgængeren – ægte offroad-egenskaber. Med andre ord en kør-hvor-som-helst maskine, og der er ikke noget miljø, som den nye Africa Twin ikke kan håndtere.

Foruden at der på den nye Africa Twin er lagt vægt på overlegne offroad-egenskaber, så besidder den moderne version af den legendariske Honda også høj touringkomfort, smidig håndtering i det daglige og en lav brændstoføkonomi. Den slanke konstruktion tilbyder føreren en effektiv beskyttelse mod vejr og vind – uden at gå på kompromis med maskinens smidige egenskaber. En semi-dobbelt stålramme skaber desuden den perfekte balance mellem stabilitet i høj fart og ægte offroad-egenskaber, smidighed og råstyrke.

Den nyudviklede 998 kubik 2-cylindrede parallel-twin motor yder hele 95 hk og 98 Nm. For at sikre optimal trækkraft uanset terræn eller holde motorcyklen sikkert på asfalten har den nye Africa Twin som standard traction-control systemet HSTC (Honda Selectable Torque Control), der kan justeres i tre niveauer. Desuden er ABS-bremser standard, og det er muligt at slå baghjulets ABS-egenskab fra.

CRF 1000 L Africa Twin fås også med Hondas unikke dobbelte koblingssystem, Dual Clutch Transmission (DCT), som er specielt udviklet til modellen. DCT-systemet sørger for at gearskiftene under acceleration ikke lader dig miste hverken kraft eller fart, og du kan vælge mellem to indstillinger – automatgear eller manuelt gear. Automatgearet har også to indstillinger at vælge i mellem – langturskørsel (D) eller sport (S). D-indstillingen tilbyder en god balance mellem brændstoføkonomi og komfortabel kørsel. S-indstillingen er opdateret og kommer nu med ekstra niveauer for sportspræstationer med tre forskellige skiftemønstre at vælge mellem – S1, S2 og S3. Ved at aktivere en G-knap i højre side af instrumentpanelet vælger man DCT-transmissionens offroad-funktionalitet, som forbedrer vejgrebet, styringen af maskinen og giver et endnu hurtigere gearskifte. Kort sagt tilbyder DCT-versionen optimal kontrol under offroadkørsel.

Honda CRF 1000 L Africa Twin fås i eksklusive SE-versionerne med enten guldfælge i Tricolour farve eller CRF Red Rally farve med ABS-bremser til introduktionsprisen 199.995 kr eller 219.995 kr for versionen med DCT-transmission. Intro-priserne er gældende frem til og med den 15. marts 2016.

Honda CRF 1000 L Africa Twin forventes at kunne leveres fra januar 2016 i begrænset antal. Mere information fås hos din nærmeste Honda forhandler, som du kan finde på www.honda-mc.dk.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start