Årh nej, nu igen
Det er sådan TV2 ønsker at fremvise motorcyklisterne Se stort billede Af Webmaster
10/4-2011 kl. 22:00 Nyheder TV2 vil igen udstille motorcyklisterne I morgen kl. 20:50 bringer TV2 programmet Station 2 igen et program omhandlende motorcyklister og dårlig trafikmoral. Programmet skal fortælle hvorledes de danske motorcyklister laver tricks på deres maskiner, som baghjulskørsel, dækrøg, stoppies og meget andet.
Overskriften alene siger alt: Motorcyklister leger med døden på et hjul. Station 2 søgte tidligere deltagerne til programmet. MagaCin kontaktede da straks TV2 og journalisten Niels Lykke Møller, og tilbød at fremvise den slags tricks på et lukket anlæg, hvor vi også kunne vise hvor potentielt farlige den slags manøvrer kan være. Da vi ydermere er vidende om, ca. hvor stor en del af de danske motorcyklister der magter de af Station 2 ønskede tricks, kunne vi være behjælpelige med at lave dette program til et fornuftsindslag, og fortælle hvor lille problemet er. En vigtig information TV2 ikke ønskede. Station 2 og Niels Lykke Møller, ønskede ikke at fremvise dette indslag set med de fornuftige briller, og afviste hjælp fra MagaCin og et lukket anlæg. Man ønskede at fremvise vilde tricks i offentlig trafik. Station 2 havde altså valgt forargelsen allerede inden det journalistiske forarbejde. At TV2 igen vælger forargelse frem for fakta er ikke godt for den danske motorcykelkultur. Efter i morgen tror mange danskere at alle motorcyklister konstant suser rundt på et hjul.
|
- reklame -
|
||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||
















