3 er en af de vigtigste udbydere af mobilt internet
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

WWW i vognen (4) – 3 internet

Denne gang ser vi på 3's bud på, hvordan man kan få adgang til mobilt internet i campingvognen.
Ole Mose
24/03-2016 kl. 06:00

Denne gang tester MagaCin 3's mobile internetløsning. 3 er et ungt teleselskab, der er repræsenteret i flere lande herunder Danmark, Sverige, Storbritannien, Irland, Italien og enkelte andre lande uden for Europa. 

3 er et meget dynamisk selskab og tilmed et af de første, der tilbyder mobiltelefoni stort set hele Europa med et produkt de kalder for “3LikeHome”.

Dyre roamingafgifter som forbrugerne har betalt, når de har brugt telefon og ikke mindst data i udlandet, har gennem årene været til stor frustration.Der har været skrækhistorier om intetanende familier, der efter endt ferie, er blevet præsentere for telefonregninger i 10.000 kroners klassen. Ja, en borgmester har også været på forsiden af landets medier, da skatteyderne måtte betale beløb i 100.000 kroners klassen for hans teleforbrug i udlandet.

Når regningerne kan blive så store, skyldes det såkaldt overtaksering. Teleselskaberne tjener meget på udenlandske kunder.

EU har langt om længe sat en øvre grænse for disse takster. Det er dog stadig dyrt at bruge data i EU.

Indtil for et år siden var det nødvendig for rejsende at begrænse sig til at bruge den lokale wifi på campingpladser, hoteller, cafeer  og andre steder. Eneste alternativ var at købe lokale telekort med en endelig mængde data.

3LikeHome

Alt dette har 3 ændret med deres 3LikeHome. Med dette produkt kan man bruge sin telefon, eller sit mobile internet helt frit, kun begrænset af hvor meget data man har købt. Det er i hvert fald det indtryk man får, når man læser på 3's hjemmeside. Bladrer man helt ned i bunden på siden til de små tekster, kan man finde et link til 3LikeHome, hvor betingelserne er specificeret. På denne side kan man læse hvor mange lande der er dækket og det er mange. 

Der er begrænsning på brug af data i udlandet

Under betingelserne fremgår det også, at man i udlandet er begrænset til 10 GB download (Sverige undtaget). Det er 3 film på NetFlix og så er der ikke mere internet på den ferie! Telefon, SMS og MMS kan stadig bruges. 
I praksis betyder det, at 3's løsning er uanvendelig i udlandet, hvis man vil bruge den til streaming. Til gengæld er det stadig en smart løsning, hvis man bare har brug for adgang til internet med mindre krævende services. Jeg brugte det selv sidste år og det er vidunderligt at kunne køre gennem flere lande, uden hele tiden at skulle tænke på, om der er dækning eller ej. Kombinerer man det så med lokal wifi, er man godt dækket med 10GB.
Hvis man eksempelvis er en familie på 4, der alle har en smartphone, er det muligt at opnå op til 50GB i udlandet, hvis man skiftes til at bruge SIM-kort i routeren.

3LikeHome har også den begrænsning, at man højest må bruge udenlandsdata i maksimalt 30 sammenhængende dage.  

Routerne

3 Har forskellige bud på hardware, som kan bruges til at få forbindelse med deres net. Den ene er en klassisk dongle, som sættes i USB porten på en computer. Den giver kun med besvær mulighed for at dele forbindelsen med andre.

De øvrige produkter er såkaldte routere. De giver mulighed for, at man kan oprette et wifi-netværk i campingvognen. Den lille giver sågar mulighed for at tage enheden med på vandretur og oprette et netværk på farten.

Huawei E5186s

Jeg har lånt den store hjemmemodel Huawei E5186s. Denne router teknisk set den mest moderne i 3's udvalg. Den hører ikke til de mindste. Til gengæld får man en rigtig god router. Den kan kan lave et wifi netværk med både 2.4Ghz og 5 Ghz. De fleste routere bruger den første frekvens og er man på en campingplads, hvor der er mange wifi-netværk inden for rækkevidde, kan det give problemer. Her er det en fordel at kunne skifte til 5Ghz da det stadig ikke bruges lige så meget. 

Jeg har målt routerens strømforbrug til under 10W, hvilket må siges at være helt OK. 

Den har en 4-port switch på bagsiden, så man kan tilslutte sig med kabel. Derudover har den 2 porte til ip-telefoni, en USB port til en ekstern harddisk. 

Der er også en låge, der skjuler mulighed for at tilslutte 2 ekstraantenner.

På forsiden er der forskellige indikatorer. En af disse består af tre bjælker, der viser, hvor godt et signal man modtager. 

USB porten er til ekstern harddisk, så man kan dele filer, herunder film. Det er en smart feature, der gør det muligt at tage film med hjemmefra.

Routeren kan noget, ikke mange routere kan. Den kan med en speciel teknik (Carrier Aggregation) give downloadhastigheder på op til 300Mbits! Det er ganske enestående. I første omgang skal det nok ses som en teoretisk mulighed, da mobilnettet kun er til den slags meget få steder, om nogen?

Routeren er beregnet til at stå frit. Der er således ikke huller i kabinettet til fastspænding, hvilket er en ulempe i campingvognen.

Som sagt er det en god router. Ønsker man at købe den, koster den 2.190 hos 3. Man er ikke tvunget til at bruge en bestemt router hos 3. Har man således en i forvejen, kan man bare bruge den, eller alternativt købe en hos en anden forhandler.

Forbindelsen

Man kan danne sig et indtryk af, hvad man kan forvente på 3's dækningskort. Kortet fortæller bl.a., at vi kan forvente op til 15 Gbits download og 2-5 Gbits upload.

Vi opnår 2-3 ud af 3 mulige streger. Vores Hastighedstest viser, at vi har fat i et godt net. Vi kan ofte hente med 20-25Mbits. Kortet lover altså langt mindre, end vi faktisk kan. Enkelte gange viser målingerne lavere værdier på 7-8Mbits. Det er typisk om aftenen omkring kl. 19-20. Sådan er det, når man deler telemaster med andre brugere. Men signalet er godt og 2 personer kan fint bruge netværket til at se TV, mens øvrige familiemedlemmer surfer, eller hører radio, selv når hastigheden er i bund.

Senere har jeg oplevet endda meget lave hastigheder i perioder, helt ned til under 1Mbits! Det er specielt omkring kl. 17-20 problemet er størst.

Jeg har talt med 3 om problemet og de vedkender sig, at det kan være et problem i den periode og andre. 3 søger hele tiden at udbygge deres net for at skabe den bedste dækning og følger med i, hvor belastede deres sendere er.
Her hvor vi tester, er der et specielt problem, da 3 har forsøgt at få opstillet en ny mast og sender. Ansøgningen er blevet afvist af kommunen. Det er rammer, som alle teleudbydere er underlagt. Så det kan man ikke klandre 3 for.

3's hjemmeside

Som det gælder for mange af disse udbydere, er hjemmesiden “et mix”, at informationer fra selskabets markedsføring-, salgs- og kundeservice. Det er rent ud sagt kaotisk.

Værst bliver det, når man forsøger at finde ud af, hvilke begrænsninger abonnementerne har. Man skal dybt ind på hjemmesiden for at finde ud af, at man ikke har adgang til mere end 10GB data i udlandet. De tekniske emner forstyres også med information om “alt det nye”, man da skal tilbydes. Det er fair nok, men at det skal gøres i enorme billeder, der fylder hele og halve skærme er direkte provokerende. Opstillede overskuelige oversigter er en sjældenhed på siden
Rædsom hjemmeside. Kunne 3, der ellers er så skrappe til det de laver, mon ikke finde ud af at dele tingene lidt op og informere om det med lidt mere begrænsede virkemidler?

Routeren i campingvognen/camperen

Uanset hvilken router man anvender, er der en del mennesker, der ikke bryder sig om, at blive udsat for for meget stråling. Selv om mange undersøgelser har påvist, at der ikke er noget skadeligt ved mobilsignaler, er der dog heller ikke mange, der vil anbefale, at man opstiller en router alt for tæt på, hvor man opholder sig. 

I en campingvogn er routeren altid “tæt på”. Derfor kan det være en god ide, at bruge en ekstern antenne.
3's router sælges med indbygget antenne, men der er mulighed for at tilslutte 2 eksterne antenner, som evt kunne placeres uden for vognen. 3 sælger ikke selv disse antenner, men de er til at finde på nettet.

Der er tale om en fysisk set stor router, den virker på nogle områder for overdimensioneret til en campingvogn.  

I en senere artikel vil jeg teste 3's lille router, som kan bæres i en lomme. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start