Sidste udgave - Slut med magasinet Campingferie.dk
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Slut med magasinet Campingferie.dk

Ikke mere lokumslæsning hjemme eller på ferien
Webmaster
26/09-2017 kl. 17:00

MagaCin er blevet informeret om magasinet campingferie.dk er udkommet for sidste gang. Vi har prøvet at kontakte udgiver uden succes, men vi formoder det er gået med magasinet campingferie.dk, som med så mange andre trykte medier. Vigende annonceindtægter, kombineret med omkostnings-tungt tryk og distributions-arbejde, kvæler foretagendet.

Det er dermed slut med af hente magasinet campingferie.dk hos de danske forhandlere og udvalgte tankstationer.

Udgiveren vil dog søsætte et nyt online magasin som substitut for det udgående. Man kan frygte et sådan online-magasin kommer for sent. Online magasiner var et hit for 3-5 år siden, lige som apps til smartphones var det. Det var dengang 24/7 dataforbindelse ikke var noget alle var indehavere af, hvorfor det var smart at kunne downloade et magasin, for senere at læse på PC eller tablet.

I dag er flertallet konstant online, hvorfor online magasiner og apps oplever vigende interesse fra brugerne. Brugernes favoritter anno 2017 er tilpassede hjemmesider, der gør en flot figur på både PC, tablet og smartphone. De såkaldte adaptive hjemmesider.

Måske ikke så meget nyhed, da det tidligere blad fra udgiveren, campingferie.dk, sideløbende med det trykte blad, også var et online magasin. Så det eneste der sker er det trykte medie standses, og online-delen skifter navn. Altså en nedjustering. Sandsynligvis en fornuftig nedgradering for at holde økonomi i projektet, og dermed bibeholde bladet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start