Seecamp Derneburg – et godt stop på turen

På vej til Oktoberfest

Jeg var på vej til Oktoberfest i München. Jeg var alene afsted og havde taget min ældre campingvogn med. Syd for Hannover ringede jeg hjem og bad om at få en en adresse på en campingplads for natten – en plads med restaurant og wifi. “Tag til See-camp Derneburg”, lød det. Kort efter var adressen lagt i GPS'en og jeg var på vej

Ankomst
Jeg ankom i mørke ca. kl. 20. Pladsen var meget nem at finde. Jeg tog afkørsel 63 på A7, “flettede” med en landevej og få hundrede meter derefter, dukkede pladsen op på venstre hånd. 

Placering

Ved receptionen kom lejrchefen og tog imod med et smil. Vi fik ordnet det praktiske og til sidst tog han sin cykel og kørte foran mig og anviste en plads. Vognen blev placeret i (nogenlunde) vatter, elstik monteret og så var jeg landet. 

Der var kulsort på pladsen og kun fordi der var lys på centrale steder og i nogle campingvogne kunne jeg se “mere end mørke”. Men jeg havde slet ikke noget indtryk af, hvor jeg befandt mig. Om det var i bakkerne, ved vand, eller i byområde, kunne jeg slet ikke vurdere.
Der var kun svag støj fra A7, som ligger ikke langt derfra og der var træer omkring mig.Det var alt, jeg kunne fornemme.

Restaurant Blockhütte

Fra pladsen havde jeg udsyn til en markant mængde lys i alskens farver. Det var pladsens restaurant – Restaurant Blockhütte. 

Jeg havde også fået at vide i telefonen, at der var en restaurant på stedet. En restaurant der reklamerer med schnitzler, der er større end tallerkener. Jeg havde spist på en rasteplads tidligere, så appetitten rakte ikke til det store. Udsigten til en øl og håbet om en let anretning (læs:currywurst) trak mig derop.

Driften
Der var få gæster så sent på året. Det var lørdag aften, så nogle fastliggere gav dog lidt stemning.Udenfor under halvtaget sad et par yngre mennesker, som hilste, da jeg kom. Det var forpagterne. En bulgarsk familie der driver restauranten og en kiosk på pladsen. Der var en søn, en mor og et par søstre, hvis jeg vurderer det rigtigt. 

Sønnen ledte og fordelte arbejdet og forærede en drink til gæsten – mig. Moderen stod i køkkenet og pigerne hældte øl op, serverede, vaskede op, stillede på plads, gjorde rent og meget andet.

Ruhig – ich bin hier!
Da jeg havde spist og især drukket, måtte jeg besøge toilettet. Her så jeg noget, jeg ikke har set før.

Da jeg kom ind, sad der en sort labrador ude på gangen foran toiletterne. Den var i snor. Snoren førte ind til en af kabinerne, hvorfra der lød beroligende sætninger som “Ich binn hier”, “Ruhig”, “Vatti bist bald vertig”, m.m.

Dagslys
Næste morgen åbenbarede pladsens sande jeg sig. Det var helt tydeligt, at jeg begyndte at nærme mig reelle bjerge. Landskabet er bakket og dækket af skove. Man har en enestående udsigt, herunder til Derneburg slottet, der ligger nogle kilometer borte. 

Andre på pladsen 

Lige ved siden af mig lå et ældre ægtepar. Manden Gerhard var over 80 år gammel, men meget aktiv. Han dukkede op i træningstøj på vej efter morgendagens øvelser og hilste højt og venligt. Da han fandt ud af, at jeg var dansker, fortalte han blandt andet, at de hvert år i pinsen tager til Fyn – nærmere bestemt Fyns Hoved campingplads. 

Et svensk ægtepar var på vej til Portugal og imødeså en køretur på ca. 3000 km., uden det dog virkede overvældende på dem. Jeg var i tankerne lykkelig for, at mine resterende kilometer kunne tælles i hundreder. 

Dietmar Renneckendorf 

Ikke langt fra min plads var der en mindre sø. Her kunne man sejle, bade og fiske. Indehaveren Dietmar Renneckdorf lovede med et smil et års fisketegn, hvis jeg fangede en af de helt store gedder i søen. “De æder mine ørreder”, sagde han. 

Dietmar er i det hele taget en smilende og venlig mand. Han har overtaget pladsen i 2015. Han var leder for en virksomhed. “Det gav for meget stress”, fortalte han. Da han selv var ivrig campist besluttede han, til stor forfærdelse for konen at blive campingpladsejer. 

Nu lever han af Seecamp Derneburg. Konen er stadig i Køln men kommer på besøg en uge hver 4 uge. Hun har en god stilling som “Betriebsratvorsitzener” (øverste tillidsmand). Den ønsker hun ikke at forlade til fordel for det usikre liv, det er at drive en campingplads. 

Der er tale om en plads på 8 hektar, så der er også nok at se til.

På pladsen

Jeg gik rundt på pladsen og der dukkede en masse sjove ting op. De tidligere ejere havde puslet om pladsen og en af de måske mere interessante ting er en lille togbane, der er anlagt med bl.a. en kopi af Derneburg slot. Størrelsesforholdet kender jeg ikke, men det er i meget større skala end de legetøjstog, jeg kender fra min barndom. 

Fastliggerne

Fastliggerne havde i stor stil udnyttet deres pladser til fulde. Noget som de fleste kan genkende fra de tyske campingpladser. Nogen af dem har næsten bygget “mure” omkring deres plads. Andre har beplantet i stor stil, sat møller og andet op.
Noget af det enestående her, er at en del af disse pladser ligger med en enestående udsigt ud mod dalen og Derneburg på den anden side.

Et rigtigt behageligt sted
Noget af det vigtigste for mig er, at man føler sig godt tilpas, når man lander på en ny og ukendt campingplads. Når indehaveren er venlig og hjælpsom, er der ikke så meget, der kan gå galt. Man ved, man kan få hjælp, hvis man skulle stå i problemer. 

Dietmar Renneckendorf er sådan en lejrchef og Seecamp Derneburg er et dejligt sted. Alle de faciliteter man forventer, er til rådighed, der er pænt og ryddeligt på pladsen og fællesbygningerne er rene og indbydende. Der er alt til børnefamilier, par, seniorer, eller den enlige på tur, som jeg.

Egnen har også rigtigt eget at byde på, og det giver rige muligheder for udflugter. 

Der er tale om en plads, der primært anvendes som transitplads for mange. Det er egentlig lidt synd. Personligt kunne jeg fint bruge mere tid hernede, men jeg måtte videre på min rejse til mit endemål – oktoberfesten i Munchen.

Mere info

Du kan finde mere info om Seecamp Derneburg på pladsens hjemmeside