Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
200 kg. pølser blev langet over disken
200 kg. pølser blev langet over disken 
Hinshøj Caravan uddeler 200 kg. pølser
Hinshøj Caravan uddeler 200 kg. pølser
Polar vognen var et tilløbsstykke 
En stor Dethleff har besøg 
Næste års farver gik også igen i denne Hobby 

Hinshøj Caravan uddeler 200 kg. pølser

På Hinshøj Caravan afholdt man traditionen tro åbent hus allerede fredag aften

 
Campingbranchen arrangerer
Hvert år ved denne tid afholder campingbranchen Åbent Hus. Mange forhandlere der er tilknyttet organisationen, bruger lejligheden til at indføre egne traditioner.
Oprindeligt startede arrangementet fredag aften, men de senere år er det kun få forhandlere, der har videreført den tradition. De fleste starter først lørdag.

Hinshøj Caravan's arrangement
Hinshøj Caravan er en af de få forhandlere (måske den eneste), der holder fast i fredagen som startdag. Man har på denne dag tilmed en tradition, hvor man serverer svinekam og stuvede kartofler for gæsterne om aftenen. Resten af weekenden serveres der pølser, kaffe, kage og vand og slik til ungerne. Fredagen er dog det helt store tilløbsstykke.
I løbet af weekenden serverer man ikke mindre end 200 kg. røde pølser. På den baggrund kan man vurdere, at der alene de 2 sidste dage har været omkring 2000 besøgende.

Polar 
Der var masser af nye lækre campingvogne at se, Specielt en Polar vogn fangede mange interesserede blikke. En meget lækker vogn til en lækker pris - kr. 350.000+ .
Polar har købt reservedelene op fra det konkursramte Cabby. Hinshøj Caravan har set muligheder i at blive importør af de lækre vogne og har dermed også adgang til reservedele til Cabby.

Andet man kunne se
Fendt klubben og DCU var der. Humøret var højt og de besøgende fik også lejlighed til at fornemme de nye Hobby, Dethleff og Fendt campingvogne. Det er høj kvalitet og lækkert design over hele linjen.

Knæk Cancer
Arrangementet faldt samme med weekendens Knæk Cancer  kampagne. Alle medarbejdere gik rundt med det lille badge for at vise, at støtter man Kræftens Bekæmpelse. Man er simpelthen blevet enige om, at i stedet for julegaver i virksomheden, går pengene til Kræftens Bekæmpelse.
På MagaCin.dk støtter vi hvert år op omkring Knæk Cancer med et pænt beløb. Hinshøj er også med på den vogn og de støttede i år med ikke mindre end kr. 25.555. Det er rigtigt flot. 

Vores oplevelse
Det var en fornøjelse at besøge Hinshøj. Det er en helt speciel virksomhed, som ligger et helt specielt sted. Man føler sig i høj grad velkommen - uanset hvem man taler med. Det gælder om det er til arrangementer som dette, eller blot på en almindelig hverdag. 
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked