Når man er nysgerrig, spørger man da bare Google
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Hello Google

De store autocampere fascinerer mange og bestemt også os på Magacin. Utallige spørgsmål melder sig: Hvordan har de råd, hvad kan den, hvordan er den indrettet, hvorfor har de valgt den ferieform/livsstil, bor de i den hele året? Jeg talte med et svensk ægtepar, som berettede om deres liv med en mega-camper.
Ole Mose
28/07-2017 kl. 06:00

En aften sad vi på en campingplads i Tyskland. En skygge lagde sig over vores plads, som lå lige ud til vejen. Det var en enorm autocamper, der rullede op foran indgangen, som brød aftensolens stråler.

Lidt senere passerede den vores plads og jeg blev oprigtigt imponeret. Det var en måske 10 meter lang og 3 meter høj camper med store vinduer i front. Motoren brummede ganske stille, da den passerede.

Jeg besluttede, at jeg ville tage en snak med ejerne, da det ikke alene måtte være interessant for vores læsere, men bestemt også for mig selv, at vide, hvad historien er bag de valg, der har ført til, at man kører rundt i sådan en maskine.

Anita og Google

Det hele gik meget nemt, for dagen efter kom en lyshåret svensk kvinde gående med en vidunderlig stor hund. Jeg vidste ikke på det tidspunkt, at det var dem, der var kommet i camperen. Jeg reagerede kun på den store hund. En hund jeg vurderede, måtte være en Sct. Bernhard. Det viste sig dog, at det var en Berner Sennen. Racen er den, der ofte bliver afbilledet med en tønde cognac hængende fra halsbåndet.

Derek
Anitas mand Derek stødte til og han fortalte mig, at racen bliver brugt i landbruget i Schweitz og at de kan trække en vogn på op til 50 kg. De er importeret fra Rusland, hvor de tjente som bl.a. vagthunde for en zar/kejser. Den tilsyneladende store rare hund er bl.a. stamfader til Rottweileren – så tag ikke fejl, den er en fremragende vagthund. 

Google

Jeg spurgte, hvad hunden hed. Derek fortalte, at den hed Google. “Ah”, udbrød jeg , “som søgemaskinen?”. “Ja”, svarede Derek, “Den finder alt muligt”. 

Vi kom derudover i snak om mangt og meget og snart gik det op for mig, at det var dem, der var ankommet med den store autocamper. Derek fortalte mig lidt om vognen og andre ting, samt en god vits om ingeniører, advokater, Gud og Fanden.

Vognen

Vognen er en Iveco. Den vejer 7,5 tons. Den kører ca. 7 km. pr. ltr diesel.
Den har en ekstrem flot sengeafdeling i bag med dobbeltseng. Under dobbeltsengen er der en Smart, så de kan smutte rundt på de forskellige destinationer i den lille bil oven i købet med Google på bagsædet.

I midten af vognen er der bad/brusesektion og lige bag føresædet en rundsiddegruppe. Alt er naturligvis holdt i rene linjer, smukt designet og i eksklusiv kvalitet. Jeg behøver næsten ikke at nævne aircondition, klimaanlæg, stort lydanlæg, TV o.s.v., men gør det nu alligevel.

Vandret

Campingpladsen, vi boede på, ligger i et ganske kuperet område. Det betyder, at os med campingvogn skal arbejde med kiler for at få en vandret vogn. 

For Derek, Anita og Google betyder det, at de skal trykke på en knap. Så er den store vogn i vatter.

Derek fortalte, at teknikken bag er såkaldt “pneumatic suspension”. Det bruges også til at hælde vognen til siden, når der skal tømmes spildevand, eller sænke bagenden når den lille Smart skal rulles ud af “bagagerummet”.

Prisen

Prisen for vidunderet ligger på omkring 2,4 mil. svenske kroner – vel og mærke uden den lille Smart. Hvad prisen er under danske forhold, tør jeg ikke gisne om. Selv med en gunstig kurs, vil det danske afgiftssystem gøre sådan en camper voldsomt meget dyrere og til en investering kun meget få har råd til.  

Derek og Anita

Parret har været sammen gennem 16 år, men er først blevet gift for ca. 11 år siden. De har begge voksne børn og er i realiteten pensionister. Derek er uddannet ingeniør og har arbejdet i udlandet i mange år. Han har senest ejet en virksomhed, som han solgte for ca. 4 år siden. For 1½ år siden gik han på pension fra samme virksomhed. Anita har drevet en frisørforretning i Sverige, som hun også har afhændet i dag.
Da snakken faldt på, at jeg holder af at vende tilbage til pladser, som jeg tidligere har besøgt, lød det fra Anita: “Den del mangler vi” og Derek supplerede: “Vi har aldrig haft tid”. 
Der er således tale om et par, hvor de begge har haft et meget krævende arbejdsliv uden ret meget fritid. 

Vognen er 3 år gammel og har kørt omkring 30.000 km. Tiden har aldrig været til de mange fælles rejser. Nu i seniortilværelsen er muligheden til stede og den bliver udnyttet. Aktuelt kører de på må og få og vælger destinationer fra dag til dag. Endemålet i denne omgang er Spanien, hvor de skal til af familieære årsager.
D har desuden også et hus i Sverige, så de bor ikke i vognen hele tiden – kun når de har lyst.

Drømme

Jeg forklarede dem, hvorfor jeg gerne ville skrive om dem. “Når man ser en vogn som jeres, begynder man jo at drømme”.  
“Nøjagtig som os”, svarede Derek prompte. 

Det er deres tredje camper. Den første var en Knaus, den næste en Bürstner og nu altså Ivecoen/Carthagoen. Autocamperne er bare blevet større og større. 

Jeg spurgte, hvad den næste camper skulle være. Jeg blev lidt skuffet, da de begge svarede – “en mindre”. Ulempen ved den store bil er naturligvis, at den kan være svær at manøvrere rundt.

Hvordan kan det lade sig gøre?
Forskellen på Anita, Derek samt Google og mange af os andre er, at de har formået at skabe det økonomiske fundament, som er nødvendigt for at kunne køre rundt i sådan et vidunder. De har haft et langt liv, hvor det er mit indtryk, at de har givet afkald på mangt og meget for at hellige sig deres arbejde. De har været dygtige og kombinationen af hårdt arbejde og dygtighed belønner sig.

Ud over det deler vi på mange måder alle de samme drømme.

Men måske …
De er kørt videre sydpå. Vi sidder tilbage i vores mere normale omgivelser. Det rækker 100% og vi nyder tilværelsen herfra.
Jeg kan dog ikke helt lade være med at tænke på, hvis jeg nu havde 3-4 mio. kroner … 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start