Gulvarme i vognen giver langt mere end varme fødder
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Fryser du om tæerne?

Det er langt fra alle campingvogne, der har gulvvarme. Heldigvis findes der gode muligheder for eftermontering
Ole Mose
04/12-2016 kl. 06:00

Langt fra alle vogne er udstyret med gulvvarme. Det er såmænd heller ikke nødvendigt, hvis man kun camperer i sommerhalvåret.

Dem der gerne vil påbegynde at udvide sæsonen eller endda begynde at vintercampere, kan så ærgre sig, hvis de ikke havde tænkt på det, da vognen blev købt. 

Det kan nemt blive koldt for fødderne, da varmen hovedsageligt kommer ud fra siderne af vognen og søger mod toppen.

Men der er naturligvis udviklet en smart løsning, der kan forhindre kolde tæer.

Elektrisk gulvvarme

Det er muligt at installere elvarme i selv gamle vogne, med et smart koncept udtænkt af firmaet Ebeco. De har udviklet meget tynde “elektriske plastplader”, man kan montere i vognen. Det smarte ved dem er, at de kan kombineres i bredden, så man kan lave et bredt stykke ved siddegruppen, et smalt stykke i gangen o.s.v.
Måtterne findes i 3 bredder og kan købes i de længdemål, man måtte ønske.

Måtterne

Måtterne er plastikfilm med indbyggede varmelegemer. De lægges ud på gulvet og samles med kabler og specielle klemmer. Det hele tilsluttes en enhed, der giver strøm – hvilken enhed afgøres af, hvor meget folie man bruger. 

Transformere

Jeg så udstyret hos Hinshøj.Caravan og de har nogle gode råd omkring montering og valg af transformer.

Der findes 3 transformere på henholdsvis: 250W, 350W og 500W. Priserne er kr. 1.619,-, kr. 1.849,- og kr. 3.299,-.

1 M² kræver 80W. Med den lille strømforsyning kan man således levere strøm til 3M², hvilket i følge Hinshøj er det mest almindelige.
Et stykke med bredden 53 cm og længden 2 meter kræver kun godt 80W. Sådan et stykke passer til gangen i mange campingvogne. Så er der stadig 170W, eller 2M² til gulvet i siddegruppen.

Montering og vigtige overvejelser.

Der kræves en specialtang for at kunne samle klips og ledninger. Tangen er ret bekostelig, derfor er det en god ide at være forberedt. Kender man stykkernes længde og placering, samler de gerne kablerne i butikken og man sparer herved udgiften til tangen.

Gulvet skal rengøres og tørres godt før montering

Man må ikke lægge måtter på et gulv, der er fugtigt. Måtterne tåler vand og rengøring. Men vand mellem måtterne og gulvet kommer aldrig væk og det kan skabe råd og ødelægge måtterne.

Tæpper 

Når måtterne er lagt, skal de dækkes over. Her er det vigtigt, at man bruger et tæppe uden gummi på bagsiden. Det er et råd som jeg har fået fra både Hinshøj og Stefan Rosendal fra DCU. 
Passer tæppet ikke helt til vognen, kan det suppleres med velcrostrips, for at undgå det glider rundt.

Konklusion 

Gulvvarme kan gøre forskellen på en god og dårlig oplevelse, når man gerne vil opleve verden fra campingvognen i kolde omgivelser.
Her på MagaCin.dk mener vi, at løsningen fra Ebeco er rigtig smart.

Dels fordi man selv kan bygge gulvvarmen, så den passer til ens egen vogn og ønsker. Om vognen er fra 1980. eller 2017 er også ligegyldigt. 

Dels fordi man selv kan montere det blot med en tang og lidt snilde. 

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start