DanCamper flytter syd på - Sydlige Horsens
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

DanCamper flytter syd på

Midt i august flytter DanCamper til et nyt domicil i det sydlige Horsens
Campingbranchen
17/06-2014 kl. 11:30

Midt i august flytter DanCamper til et nyt domicil i det sydlige Horsens og samler begge sine afdelinger i et stort moderne autocamperhus.

DanCampers indehavere, Birte, Anette og Jens Erik glæder sig til at åbne dørene til de nye lokaler”Det bliver et fantastisk autocamperhus – Vi er så glade for, at aftalen nu endelig er faldet på plads! 

Vi får en meget bedre beliggenhed tæt på motorvejsfrakørsel syd, og oven i købet væsentlig mere plads både i udstillingen, på værkstedet og udendørs”, udtaler Birte.

Den nye adresse bliver Vegavej 8 i Horsens. Ejendommen har tidligere huset et camping- og fritidscenter, og er som skabt til DanCamper’s brug.

Jens Erik er i fuld gang med planlægningen, så flytningen kan forløbe gnidningsløst, og alle medarbejdere har lovet at tage en ekstra tørn, så man så hurtigt som muligt vil være klar til at modtage kunder på den nye adresse.

I forbindelse med flytningen vil der både i Hedehusene og i Gedved blive afholdt et stort ”Flyttesalg” med rigtig gode tilbud på både autocampere og campingvogne.

Flytningen fra Gedved er planlagt til at finde sted i dagene 14. – 17. august, hvor værkstedet vil være lukket. Afdelingen i Hedehusene lukker i begyndelsen af august. Forretningen åbner på den nye adresse d. 18. august.

Åbningen af det nye Autocamperhus vil blive markeret med en festlig reception i weekenden 19. – 21. september, hvor også både Birte og Jens Eriks 60 års fødselsdage vil blive fejret.

Se Dancamper's campingvogne her

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start