Lille charmerende Peugeot camper med mange muligheder
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Cutiecamper

Man ser dem, stopper op og spørger sig selv: Hvad er nu det for en?
Ole Mose
07/10-2017 kl. 06:00

En af de charmerende ting ved campinglivet er, at der findes så mange måder at dyrke det på. Selve formen kan være i shelter, telt, camplet, camper, eller lejet hytte. Udformingen af alle disse forskellige boformer kan variere næsten uendeligt. 

Af og til møder man telte, vogne eller biler, der er så specielle, at man må stoppe op. Man stopper måske først op for at se nærmere på tingene. Men dernæst tænker de fleste vel også over, hvem de mennesker er, som har valgt netop denne rejseform og i de rammer.

En ældre Peugeot

Jeg løb ind i denne autocamper på en tur. Den er meget charmerende. En Peugeot årgang??. Jeg er ret sikker på, at der er tale om en camper, der kan køre på dansk veteranafgift.

Hvem kører mon i den?

Den passer lige til en ung familie med et par unger, der synes det er vidunderligt at blive pakket med ind i vognen, at lege udenfor og blive puttet trætte om aftenen.
Eller hvad med et par, som bare vil ud og opleve en masse sammen. De tager måske et sabbatår og triller  rundt med camperen i Europa forår, sommer og efterår.

En enlig kunne jo også benytte den. Så er der rigeligt med plads. Det kunne være en fotograf, en forfatter, en maler, en lystfisker, eller bare en person som gerne vil leve det frie liv på 4 hjul.

Mulighederne er mange og motiverne for at rejse er næsten uendelige. Vognen her sendte i hvert fald min fantasi på tur. 

Hvad tænker du mon om den?

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start