Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
7. december - Dorte og Brian
7. december - Dorte og Brian

7. december - Dorte og Brian

Følg med når Jane, Palle, Brian, Dorte og Campingfatter skal fejre Jul

 
“Pump nu!”, lød det. Det var Dorte, der stod foran deres nye vogn, hvor der nu hang et telt ned langs siden. Hun kiggede intenst på et papir, hun holdt i hånden, mens Brian pumpede med alle kræfter. De havde et luftelt, som de forsøgte at få pumpet op. Brian stod for det praktiske og Dorte ledte og fordelte arbejdet - det var helt, som det plejede at være.
Brian var til sidst helt rød i hovedet af anstrengelse og Palle troede på et tidspunkt, at han ville dejse om. Det skete nu ikke.
Dorte kastede eder over Brian, mens hun bladrede rundt i det, der viste sig at være teltets manual.
“Der sidder en ventil på indersiden. Har i tjekket den”, lød det pludselig fra en overraskende kant. Det var Jane, der havde afbrudt julepyntningen og var kommet ud.
Og ganske rigtigt sad der en ventil, som ikke var blevet lukket. Derefter kunne Brian endelig få luft i teltet. Dorte bebrejde ham, at “han ikke fattede en brik”, spurgte ham om, “hvorfor han ikke vidste sådan noget” og konkluderede til sidst, at han nok burde spørge nogen, der var klogere end ham, næste gang han købte nyt udstyr.
Til sidst stod teltet, som det skulle. Det var ganske flot. Det strakte sig over hele vognens længde. Der var ovenlysvinduer og utallige kvadratmeter indenfor.
Jane gik tilbage og monterede nogle hjerter, kræmmerhuse og en mistelten i deres fortelt.
Palle undrede sig stadig over, hvordan hun vidste det med ventilen, men skød det til side. I stedet kontrollerede han gassen og satte sig ind i vognen, hvor han kunne se Brian var i gang med at “pløkke”.

Talin: Efter en hård nat er færgen på vej i havn. I indsejlingen er vandet roligt og alle om bord ånder lettet op. Også de fire der ankom med vogntoget.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked