Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
6. december - Forteltet
6. december - Forteltet

6. december - Forteltet

Følg med når Jane, Palle, Brian, Dorte og Campingfatter skal fejre Jul

 
Palle havde brugt dagen på at sætte forteltet op. Brian havde hjulpet lidt, men havde også andre ting, han skulle. Så det tog det meste af dagen.
Jane var stadig i gang med at pynte til jul inde i vognen. De var blevet uvenner, fordi Palle havde sagt, at grangrenene på toilettet stak, når man sad der. Men det var løst nu. Jane havde fundet en god løsning, ved at skifte rødgran ud med nordmannsgran i stedet. “De stikker ikke”, sagde hun.
Palle havde ikke nævnt den kravlenisse, der sad på spejlet derinde, som mest af alt mindede ham om Janes far.
Men nu stod forteltet der og der var lagt gulv og sat stole og borde op.
“Nu vil det være dejligt med lidt sne”, lød det fra Jane, idet hun hun kom ud i forteltet, med en kasse fyldt med julepynt. Palle gik udenfor.
Kort efter hørte Jane låget på gaskassen klappe i. Hun hængte et par guirlander op  og lidt efter kom palle ind igen.
“Ja, nu må der gerne komme sne”, sagde han. Og han mente det faktisk.

Østersøen: Skibet vipper voldsomt i de store søer. Vinden pisker bølgetoppene til skum. Kæderne, der holder køretøjerne fast på  dækket, belastes til det yderste.Folk om bord er søsyge. Nogen græder, andre kaster op og andre igen gør begge dele.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked