100-godkendelsen: Husk godkendelse til 100 km/t med campingvogn
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

30.000 familier

Husk godkendelse til at køre 100 km/t med campingvognen
Applus
13/06-2013 kl. 00:00

30.000 danske familier tager i de kommende uger og henover sommeren campingvognen til udlandet. Skal du køre op til 100 km/t med campingvognen, bør du huske din Tempo 100-godkendelse.

Reglerne for campingvognkørsel er blevet ændrede, så det er muligt at køre op til 100 km/t på de tyske motorveje. Det betyder, at danske bilister får mulighed for at komme hurtigere frem og tilbage fra feriedestinationen. 

Men skal du køre med max-fart, skal din campingvogn Tempo 100-godkendes, så du ikke kører ind i en bøde på rejsen, forklarer Applus Bilsyn, som er et af de få steder, der er autoriseret til at foretage den særlige godkendelse.

Fejl på anhængertræk

”Ofte opstår der fejl på campingvogne og bilens anhængertræk, fejl der kan medføre voldsomme trafikulykker. Derfor kræver den tyske trafiklov, at en campingvogn skal være særligt Tempo 100 godkendt for at måtte køre op til 1oo km/t. Vi undersøger campingvognen og sender resultatet sammen med kopi af registreringsattesten til de tyske myndigheder. De tyske myndigheder udsteder tilladelsen, som sendes sammen med Tempo 100-godkendelsen,” siger Per V. Rasmussen, administrerende direktør hos Applus Bilsyn. Læs mere om Tempo 100-reglerne her.

Ifølge Applus Bilsyn tager det ca. en uge, før de tyske myndigheder sender tilladelsen og et Tempo 100 mærke til bilejeren i Danmark. 

“Desuden anbefaler vi alle vores bilferierende, der skal en tur gennem Tyskland, at de udstyrer bilen med et miljøzonemærke. Omkostningerne ved at køre uden er ofte alt for store, idet de tyske myndigheder er hurtige til at udstede bøder,” siger Per V. Rasmussen.

Faktaboks: Husk miljømærke til Tyskland

I dag er der miljøregler i ca. 50 tyske byer, hvor kun biler med et miljømærke må køre ind. Du kan se dem alle på dette kort. Miljømærker i gul og grøn bliver forsynet med bilens indregistreringsnummer og er gyldige i hele bilens levetid. Miljømærket skal udskiftes, hvis køretøjet får et nyt registreringsnummer.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start