Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Tommy Rønn's blog

Har vi nok i os selv ?

Motorcyklister er blevet til enlige strejfere

De seneste år hører vi fra de danske motorcykel-klubber, at nye medlemmer er svære at tiltrække. Klubberne mister medlemmer, trods det faktum at der aldrig tidligere i Danmark har været så mange motorcykler og motorcyklister.


Samme problemstilling hører vi fra arrangører af arrangementer for motorcyklister som træf, koncerter og andet. Nutidens motorcyklister er åbenbart svære at tiltrække.


Man skal ikke mange år tilbage før mange motorcyklister så en ære i at være en del af en kultur, og gerne lod sig involvere i foreningslivet. Men det er ikke kun motorcyklismens foreningsliv der har trange kår. Alle typer foreninger klager deres nød, og mange foreninger udtaler, at den moderene dansker er blevet mere egoistisk, og derfor fravælger fællesskabet. Det er altså ikke kun os på to hjul der er blevet til enlige strejfere.


Da vi var unge på motorcykel, for en 20-25 år siden, var flertallet tilknyttet en eller anden form for MC klubliv. Man var måske ikke fuldgyldig medlem, men som minimum havde man nogle at køre tur med.


Når man mødtes en aften til kaffe-drikkeri, lå motorcykelbladene på bordet, og de tohjulede blev ofte ivrig diskuteret. Nu ser vi aldrig motorcykelbladene på sofabordet hos motorcyklisterne mere, og de ivrige motorcykel-diskussioner er blevet sjældne.


Det er lidt trist, da alle ved fællesskab gør stærkere. Men kulturen udvikler sig, og motorcyklisterne følger med.


Men klublivet er stadig spændende. Så er der altid nogen at diskutere motorcyklisme med. Altid nogen at køre tur med og altid nogen der kan hjælpe med teknikken. Et besøg i en klub kan kun anbefales.

Om bloggeren
Tommy Rønn
Chefredaktør på MagaCin.dk. Tidligere skribent for FDM Motor, Jyllandsposten, BT og flere andre. Mange år på europas racerbaner som roadracer, i både MC 600 Challenge og VM Endurance, har givet en solid tohjuls-erfaring.
Kommentarer
Speedster
Speedster 13/8 2014 kl. 13:02
Tiden er nok bare en anden nu, for 25 år siden havde i ikke samme muligheder for fællesskab som nu.
Idag, finder man den næste tur med andre på Facebook, motorcykelgalleri, en aften på striben osv. Der er masser af grupper som tilbyder hygge, og på den måde er muligheden for at finde fælleskab tilstede uden at være med i en klub.
Så vores kaffehygge sker online, vi har ikke længere brug for at mødes hver torsdag aften i klubben. Da vi kan mødes hver aften hjemme i sofaen.
Jeg er selv en af de unge på 33 år, og jeg må indrømme at jeg ikke kan finde en klub der tiltaler mig.
Den primære grund er nok at alle i klubberne er blevet meget voksne og jeg ville føle mig meget ung.
Og så tar jeg alternativet, og finder de steder de unge holder til.
Klubberne skulle gøre mere ud af at tiltrække de yngre hvis det er det de mangler, gøre sig selv mere synlige hoppe med på IT bølgen, og ikke bare være den klub de gamle står og drikker kaffe i, imens de taler om gamle dage.

Og nej der ligger heller ingen mc blade her, primært er det for dyre, og så er der en hel verden af informationer og artikler og video på nettet.

Der er blevet for meget pengemaskine i de træf og udstillinger, det der stadig står som skræk og rædsel i min erindring, Danmarks smukkeste mc messe. En reklame stand så lille at 10 min var for lang tid. Men med en pris der med garanti ikke gør messen til en underskudsforretning.
Dette gør at man bliver mere skeptisk og begynder at vælge disse træfs fra.

For hvorfor betale kassen for noget der ikke koster noget hver Torsdag på Roskilde Havn?

Så mit bedste råd.
Kig forbi Roskilde en Torsdag med sol, (der findes sikkert andre steder) så vil du opdage at vi stadig er herude. Her er vi unge som gamle samlet, med Kaffe, Grill og Is. Vi taler stadig sammen, diskutere og kører ture, vi har bare ikke alle et klubhus mere.

Vh DD
MassMan
MassMan 14/8 2014 kl. 13:46
Jeg er lissom Speedster 33. Jeg er nok kommet lidt sent igang, da det er min første sæson. Jeg har forsøgt at finde en klub, men 99% af klubberne har ingen eller meget ringe online tilstedeværelse. En ørken hjemmeside med teksten "Vi kører motorcykel, kom ned og kig" får altså ikke folk til at komme ned i klubhuset. Jeg har ingen anelse om hvilken type motorcykler, hvilken alder medlemmerne har, hvor tit de kører ture og hvor langt, hvor frisk der bliver kørt osvosv....

En dårlig oplevelse med en "spildt" lørdag hvor jeg tog til en klub som viste sig at være pensionister på Goldwings og lign, får mig ikke til at tage chancen igen og bare "besøge en klub" som du skriver.

Ked af at sige det, men hvis en klub ikke er synlig online med en ordentlig beskrivelse, får den det meget svært ved at tiltrække nye medlemmer.
Michael l p
Michael l p 23/8 2014 kl. 8:57
Spændende vinkel. Jeg har den modsatte opfattelse. I mine mange år som motorcykellist har jeg aldrig deltaget i så mange sociale arrangementer.......Men jeg kommer ikke på træf eller køre i klub. Det sociale foregår på andre måder idag. Via Motorcykelgalleri kører vi hver tirsdag. Vi er en flok der mødes i mange sammenhænge og aftaler ture. 1 Uges svingfræs i Østrig/Italien - MC ustilling på Gisselfeldt - Weekendtur på Djursland, Bane dage, FDM og Mstersvingerkurser osv osv. + diverse privathjems-arrangenmenter hvor Isle of man - MotoGP ruler over TV skærmen. Alle disse udsagn bekræfter jo Tommys påstand om at MC-klubber og Træf er på retræte. Jeg tror vi er rigtig mange der fortrækker den mere uformelle form for sociale arrangementer. Disse mere uformelle sammenhænge er ofte hjulpet på vej af internettes mange muligheder. Det betyder at de er mindre synlige og mindre registrer bare. Vi vælger skam fællesskaber - Bare på andre måder. Og så lige til MassMan - på motorcykelgalleri.dk findes der et væld af grupper, der køre på forskellige måder. Der har man mulighed for at finde ligemænd og kvinder at lege med :-) - Fortsat god sommer
Nilfisk
Nilfisk 1/9 2014 kl. 23:22
Så kan jeg være den første til at repræsentere klublivet.
Jeg er 34 år og medlem af Allerød mc gennem 15år. Jeg er det næst yngste medlem ud af 25 Mænd og kvinder.
Vores største konkurrent er måske i virkeligheden datingsiderne, klubberne var tidligere et godt mødested. Der er nu også andre grunde til at deltage i foreningslivet.
Vi har et fedt klubhus sammen hvor vi mødes tirsdag og torsdag. Der bliver læst mc blade og set Moto gp i fjernsynet. Vi skruer på værkstedet, snakker mc og hygger.
For os der bor i lejlighed er klubben som et andet hjem eller sommerhus. Der følger selvfølgeligt også arbejde med at flække brænde og vedligeholde et gammelt hus. Dagene med arbejde er med til at bringe os tættere sammen og det giver noget helt specielt at bygge og skabe noget sammen.
Der er flere i klubben der bruger de muligheder internettet giver med hensyn til ture og jeg syntes begge dele er godt.
Lørdag d 6/9 kører vi tur, griller og fester. Se invitation på vores hjemmeside alleroed-mc.dk.
Der er en film om os her på magasin hvis i søger på Allerød.
Vi skal gøre vores bedste for at få nye gæster til at føle sig velkomne.
Mvh Anders.
Ricky 1960
Ricky 1960 13/7 2016 kl. 9:34
Mener Tommy har ret i sit indlæg. Jeg har selv kørt on/off MC siden 1978, og er selv fornuftig social anlagt, og fik overtalt vores søn (nu 29år) til at købe motorcykel da han var 19. Og vi har haft mange gode ture sammen og med de andre gutter vi kører med i en løs gruppe, hvor man deltager hvis man kan, og ikke bliver set skævt til hvis man udebliver fra en planlagt tur. Det sjove er, at hvis nogen laver en tur, laver lidt planlægning, bestiller måske mad på en kro, eller en overnatning på camping, alt kan gøres på nettet i dag, ja så gider MC gutter godt, men det skal være nem at gå det, ingen bøvl, bare et tidspunkt, hvor man bare skal komme og kører på MC og så ellers bare følge efter resten af gruppen. Og må da indrømme at fællesskabet ikke er det samme hjemme ved sofabordet med den bærbare, hvis man kan være sammen med ligesindet med en kold dåse øl, og kikke på de andres MC, og få en snak om hvor ondt det gør at kører 100 km nu om dage, i de tidligere år smuttede man nemt til Spanien og hjem igen på et gammelt jernrør fra 70erne, her var ingen klager. Men min opfordring er sku at vi skal holde fast i MC hilsen, og forsætte med at kører lidt i flok, det er sku lidt sjovere.
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Søg MC mærke