Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Tommy Rønn's blog

Et nyt MC Danmark!

Da jeg var ung, kørte motorcykler i store grupper, og grupperne var delt op i raketterne og frynserne. Der var altså grupper der konstant kørte hurtigst mulig, på japanske bambusraketter, og grupper der cruisede sløvt for at vise sig frem og stive ego af. Sådan er det ikke mere.

Motorcyklister har ændret holdning, og er ikke mere sociale, men egoister. Det mærker klubberne og foreningerne der konstant mister medlemmer. Vi vil hellere vores egen lille verden end sammenholdet. Vi ser tydelig dette skred på træfpladserne. Mange store motorcykeltræf er ramt af konkurs, og de få overlevende bliver kun mindre i antal deltagere.
Når samfundsforskerne siger vi danskere bliver mere egoistiske og mindre sociale, må vi motorcyklister indrømme der nok er noget om snakken.

I dag findes to grupper af motorcyklister De unge og de gamle. Unge er dem under 52 år. De gamle dem over 52. 52 år det der menes er gennemsnitsalderen blandt danske motorcyklister.

Fælles for begge grupper er valget af motorcykel. I dagens Danmark vælges motorcykler efter køreglæde og brugbarhed, frem for topfart og/eller penisforlænger.

Hos det voksne publikum er det sportstouring, adventure og naked street der vælges. I beskrevne rækkefølge. Dem over 52 år kører gerne med stor fuldkåbe, og konstant monteret med et væld af tasker. Skarpt forfulgt af gruppen på de store adventure-maskiner, som også gerne køre med mange tasker.

En drømme-motorcykel for mange i den voksne gruppe vil f.eks være en Honda CBF1000, monteret med størst mulige tasker, håndtagsvarme, og naturligvis GPS. Eller en BMW R1200GS, også monteret med store tasker og GPS.

Den store drøm blandt ungdommen, er ombyggede retromaskiner fra slut helvfjerserne til slut firserne, naked street eller de rå motards. Det handler om udstråling der skriger, se mig, sådan er min stil. Igen noget med egoistisk selv iscenesættelse.

Drømmen for ungdommen vil være en retro-racer bygget på en 30-40 år gammel motorcykel, eller en rå motard. Både for dem med hang til retro eller motoard, er den ultimative drøm, og det helt rigtige, en ægte totakter. Så er lyden retro på retroen, og vildt hysterisk på motarden. Igen, se mig, sådan er min stil, syndromet.

Jeg synes det er skønt motorcyklister nu viser deres personlige stil når de kører på motorcykel. Lidt ærgerligt for klubberne, foreningerne og træfpladserne, men sådan er udviklingen nu engang.

Rigtig surt er det for dem der kører de vilde sportsmotorcykler eller chopperne. Begge grupper motorcykler er under lodret prisfald som brugt, lige med undtagelse af Harley-Davidson. 
Det er åbenbart mere eller mindre slut for raketterne og de tunge lave jernbunker med slatne køreegenskaber.

Hvad kører jeg så selv? Ja jeg er under 52. Altså i den unge klasse. Så jeg kører naturligvis brutal motard, med fuldtanket vægt under de 100kg, og solide 60hk. Og ja, naturligvis en totakter.

Ingen kender fremtiden. Måske er det hele vendt på hovedet igen om 5 år.
Om bloggeren
Tommy Rønn
Chefredaktør på MagaCin.dk. Tidligere skribent for FDM Motor, Jyllandsposten, BT og flere andre. Mange år på europas racerbaner som roadracer, i både MC 600 Challenge og VM Endurance, har givet en solid tohjuls-erfaring.
Kommentarer
MadAss.
MadAss. 2/1 2018 kl. 1:23
Hej.
Passer jeg så ind i den unge gruppe, er 50 år og køre Monkye 125, MadAss 150, dt 175 (totakt), 250 gsx-r (4 cyl.) og Gsx 1200 og jeg får da næsten ingen opmærksomhed når jeg køre,næsten.
Henrik Roskilde
Henrik Roskilde 2/2 2018 kl. 8:14
Over 52 år kører Z900 fra 2017 - blev træt af den tunge adventure med taskerne ;)
frankleoml38
frankleoml38 24/4 2018 kl. 10:25
Øhhh .. hvor hører man så til hvis man er 57 og kører MV Agusta F4 :-)
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Søg MC mærke