Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Thomas Frederiksen's blog

Må vi være her?

Parkeringsregler, trafiklys og infrastruktur? Bliver disse overhovedet lavet med tanke på at det bruges af folk på 2 hjul? Eller bliver vi som gruppe presset ud hvor det er for træls at være i forhåbning om opgiver MCerne?

3 små observationer:

1.       De sidste år har jeg haft min daglige gang i Århus Nord. Området har været under ombygning i årevis pga. letbane, industri og supersygehus. I processen er der kommet mange nye veje nye lyskryds. Flere af disse har været trafikreguleret – eller rettere de har været reguleret efter fodgængere, cykelister, biler og tung trafik. Har man begået den synd at sætte sig på en MC som ikke falder i kategorien tung trafik har man dog måtte sande at trafikreguleringen ikke er for alle.

Utallige gange har jeg måtte holde for rødt og vente til der er kommet en bil som kunne aktivere det grønne lys. Enkelte gange er jeg stået af og har trukket over for jeg har virkelig ikke kunnet få mig selv til at køre overfor rødt.
En gang holdt jeg flere minutter, der kom en anden MC bagfra som ikke gjorde afgørende forskel – to MCere er åbenbart heller ikke trafik. Den anden MC valgte at køre over for rødt, der gik et par minutter og jeg valgte at begå samme synd. Trafikmoral i frit fald, men hvad skal man gøre?

2.       Min MC er af det mærke der skal til den anden ende af landet for at komme til service. Turen inkludere et pænt stykke af E45 og Vejlefjordbroen hvor man har fundet det smart at sætte afskærmning op – velsagtens for at man ikke nyder udsigten? Den dag min MC skulle til service var det vindmøllevejr = kraftig blæst fra vest. Ikke det foretrukne vejr at lufte knallert i, men absolut heller ikke en showstopper for en dansk motorcykellist (så kommer man jo aldrig ud).

Under turen nordpå blev der lænet en del mod vest for at holde kursen, men det gik fint og ubekymret, så længe ingen følte sig kaldet til at lave en tæt overhaling. Syd for vejlefjordbroen blev der skiltet en advarsel mod blæst gældende høje lette køretøjer. Med en sædehøjde på 900mm og en kampvægt på 230kg inkl. MC kunne man måske påstå at jeg burde føle mig truffet, men jeg følte mig tryk vinden og så frem til færre vindskygger end på motorvejen.

På Vejlefjordbroen var sidevind dog erstattet af en heftig turbulens. Vinden kom fra alle retninger og det føltes mest som rystede hele broen. Jeg blev øjebliklig ramt at en akut følelse af ingen kontrol over situationen. Prøvede at sænke farten, men kunne tydeligt mærke at gyroeffekten var det eneste der holdt mig på 2 hjul. Kunne jeg være standset uden at vælte havde jeg gjort det. I stedet blev det til et MEGET skræmmende minut med 90km/t før jeg var på den anden side og fri for vindskærm.

3.      Den fulde effekt af sidste års omlægning af parkeringsreglerne for MC er efterhånden ved at gå op for mig. Jeg forstår stadig ikke hvordan jeg skal overholde reglerne uden at tage min MC i baglommen når jeg kommer frem, men jeg ved at jeg ofte holder ulovligt fordi det er eneste måde og jeg ved jeg ikke skal blive overrasket over at finde en bøde – det er ikke sket endnu, men det er næppe et spørgsmål om andet end tid. Som husejer løber jeg kun lejlighedsvist den risiko, men jeg har ondt af de der bor i storbyerne, uden privatjord at parkere på. Jeg synes reglerne direkte hentyder at MCerne kun er i vejen.

Jeg vil gerne se MC som et middel mod overbefolkningen på vejene. Og parkingspladserne. Med de rette regler behøver MCere ikke fylde i køer på vejene og i parkeringsbåsene, men kan liste igennem til gavn for alle. MC er selfølgelig ikke et mirakelmiddel på vores breddegrader hvor vinterkørsel kun er for de rigtige vikinger (uden unger og bagage), men MCere kan være en lille brik til at afhjælpe trængslen.
Jeg antager det er ubetænksomhed nærmere end hetz fra de der laver regler og infrastruktur der gør jeg føler mig unødvendigt besværet som MCist. Hvis MCere var tænkt mere ind i trafikbilledet er jeg overbevist om det ville være til gavn for alle.

Hvis vi altså overhovedet må få lov at være her.
Om bloggeren
Thomas Frederiksen
Inkarneret privat-motorcyklist med mange årlige kilometer på samvittigheden. Bruger motorcyklen til daglig pendling i alt slags vejr. Har tidligere kørt Yamaha MT03 og Honda CB 600 Hornet. Garagen indeholder nu en Honda CBR 250R og en BMW G650X Moto.
Kommentarer
Marck
Marck 11/5 2016 kl. 14:17
Helt enig! Og der er andre eksempler på at motorcykler overses, når vejene indrettes og lovene skrives.
Når man færdes rundt på det danske vejnet, på skiftende asfalt typer, over kloakdæksler og malede overflader, forbi autoværn udført med stålvire; ja, så er det tydeligt at de 2 hjulede ikke har været i tankerne, da vejene blev bygget og deres udstyr valgt!
Tænk hvis vore lovgivere fik øjnene op for, at biler og motorcykler er forskellige, med hver sine styrker og svagheder. Så ville de fordele der er ved motorcykler, pludselig blive til gavn og glæde for alle, i form af hurtigere og mere smidig trafikafvikling, samt flere P muligheder. Og tænk hvis vejene blev bygget og indrettet til flere typer køretøjer, så ville trafikken også blive mere sikker!
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Søg MC mærke