Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Gunnar Skrydstrup's blog

MZ, regn, små veje og kager

Kan en MZ'er klare hyggeturs-testen?

I samme øjeblik MZ'ens fordæk rørte motorvejen, kom  regnen. Ikke sådan rigtig regn, men nok til, at visiret skulle have en finger engang imellem. Vejrudsigten for denne lørdag midt i juni havde varslet ustadigt vejr, men hvad gør man ikke for at mødes og køre tur med godtfolk og udsigt til en afslutning bestående af rigeligt  med hjemmebagte kager. 

I et anfald af vinter-spareiver var nummerpladen 7-8 måneder tidligere blevet pillet af den forholdsvis nye Suzuki GSX 650 FA, så det var MZ'en, der måtte holde for. Siden den i sommeren 2017 blev taget ud af sit mangeårige hi, var den kun blevet brugt til lidt småture på højst 20-25 km, og nu ville det så vise sig, hvordan den ville være at have med at gøre på en tur på rundt regnet 300 km.  

Engang kunne danske motorcyklister få timer til at gå med at diskutere 2-takt kontra 4-takt, og de første tre mc'er, jeg ejede, var 2-taktere. Dels fordi de var billigere end 4-taktere, der kunne det samme, og dels fordi de virkede mere enkle at gå til sådan motor-mekanisk, men efterhånden som ønsket om ture ned gennem Europa med to på, og der blev råd til det, gik jeg fra Yamaha YDS 3 til BMW R 60/2 og videre til en R 75/5, der dog til vinterbrug blev suppleret med en MZ ETS 250 med tilnavnet Trophy Sport. 

Med tiden er 2-takterne blevet en sjældenhed på de danske veje, selv om de unægtelig er mere effektive, når det gælder om at få mest mulig effekt ud af et givet antal kubik-centimer. Der er selvfølgelig en grund – eller flere – til, at køretøjer med motorer, der arbejder i to takter i dag hører fortiden til, men der er nu noget over en 2-takter, der trækker rent og synger veloplagt, sådan som det var tilfældet med ETZ 251'eren den lørdag formiddag på motorvejen mellem Århus og Randers. Med sine ifølge fabrikken 21 hk ved 5.500 o/m er den naturligvis ikke nogen hurtigløber, men motoren lød sund og energisk, og den fulgte da også nogenlunde med uden at føles som en prop i trafikken på motorvejen, selv om det var sjældent, at speedometernålen fik sig arbejdet ret meget over 100.

Fra syd til nord gennem Randers er der en hel del lyskryds, og her krævede det lige lidt tilvænning til, at motoren faktisk skal have en del omdrejninger, før den tager ved. Får man ikke omdrejningerne holdt oppe ved start efter rødt, så går den nærmest død og skal sunde sig, inden den vil spurte og holde bilerne bagved på afstand.

Omkring bygrænsen i retning mod Hadsund kørte jeg ind for at tanke, så der med sikkerhed var nok benzin på til den forestående småvejstur med start mellem Randers og Hadsund, og ved ankomsten til mødestedet havde værterne dækket op med rundstykker, ost og pålæg, så her blev også maven fyldt op.

Det småregnede stadig, men tæt ved det planlagte starttidspunkt klokken 11, rullede turens tilrettelægger sin 4-cylindrede BMW tourer frem til udkørslen, og vi andre sluttede op bag ham. MZ'en næstsidst for ikke at genere andre end bagstopperen med eventuelle olietåger. Det var egentlig behageligere end ventet at køre trods vandet fra oven og de våde veje, for temperaturen var behagelig og vinden så svag, at vindmøllerne for størstedelens vedkommende stod helt stille, kun enkelte kørte helt langsomt rundt.

Det var anden gang, jeg var med på Chris Juul's efterhånden traditionsrige midsommer-småvejstur, og som sidste år kunne det konstateres, at han har en udpræget fornemmelse for små veje gennem indbydende landskaber. Højdepunktet var en strækning fine grusveje tæt ved og med udsigt over Mariager Fjord. Det føltes som et langt stykke, men ifølge Chris var det kun 3-4 km. 

Selv om de andre kørte på store maskiner, var tempoet på hele ruten ret moderat, og det var ikke noget problem, at følge med på MZ'en, selv om en ETZ 251 fra 1993 ikke har de moderne maskiners køreegenskaber eller kræfter. Eneste mærkbare ulempe ved den gamle østtysker var, at sædet efterhånden begyndte at kunne mærkes. Det var ikke så komfortabelt, som jeg huskede det fra tidligere tiders kørsel på 251'ere, men da der var indlagt 3 pauser undervejs, var det først sidst på hjemturen til Århus, det begyndte at blive egentlig generende.

Vejret fortsatte med at skifte mellem småregn og tørvejr, og efterhånden kom der gang i alle vindmøllerne, men temperaturen holdt sig behageligt på omkring 20 grader, og alt i alt stod turen ikke tilbage for den sidste år, hvor regnen først begyndte så småt, da vi var næsten i mål, men så til gengæld tog revanche, da vi skulle hjemad. Igen var det en hyggelig tur ad for det meste små veje. Ligesom sidste år var der mange steder, jeg nok aldrig havde været før, selv om jeg efterhånden har boet i det midt-østjyske i årtier. Tempoet var igen moderat uden at være kedeligt og med mulighed for at nyde omgivelserne.

Da vi kom i mål midt på eftermiddagen, sad der allerede en del mennesker i havestuen, hvor kager og kaffe ventede. For nogle er kage åbenbart mere fristende end mc-kørsel i ustadigt vejr. Men det er jo altid hyggeligt at møde gamle bekendte, som man nu sjældent ser, så tak for godt selskab, en fin rute og søde sager. Jeg kommer gerne igen. Også selv om det skal foregå på en halvgammel MZ. - Det var egentlig meningen, den skulle sælges, men lysten til det er lige pludselig forsvundet, og i garagen passer den da også fint på tværs bag den mindste af sommer-bilerne.
Om bloggeren
Gunnar Skrydstrup
Gunnar Skrydstrup var i mange år forretningsfører for MC Touring Club og ansvarshavende redaktør for klubbens blad, Touring Nyt. Er nu folkepensionist og freelance motor-journalist med særlig interesse for motorcykler og biler med mulighed for at køre med taget nede.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Søg MC mærke