Volkswagen prissætter up! Billig bil fra 89.990 kr.
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Volkswagen prissætter up!

Gætterierne har været mange og nu melder Volkswagen endelig ud, hvad deres nye minibil up! skal koste
VW
21/10-2011 kl. 20:00

Volkswagen har valgt at introducere up! på det danske marked til priser startende allerede fra 89.990 kr.

Med så lav en introduktionspris, vil man normalt forvente et beskedent standardudstyr. I tilfældet Volkswagen up! er dette dog ikke gældende. up! leveres i tre udstyrsvarianter under navnene, take up!, move up! og high up!

Alle up! har som del af standardudstyret city emergency brake, et laserbaseret system, der bremser bilen ned, hvis objekter kommer for tæt på bilens front, dermed forebygger systemet påkørselsulykker og er unik til up!, der er oplagt som bybil. Volkswagen er første producent, der introducerer denne teknologi i mikro-bils-segmentet. up! har naturligvis også ESP og ABS med antispinregulering og servostyring som standard. up! er udstyret med BlueMotion Technology, hvilket vil sige, at bilen bl.a. har start-stop-system, genvinding af bremseenergien og letløbsdæk. Samtlige up! tilhører energiklasse A og kører mellem 22,2 og 23,8 km/l.


Take up!, der er indstigningsniveauet har sortlakerede dørhåndtag og sidespejle. Stødfangerne er lakerede i bilens farve og førersæde og rat er højdejusterbart. Ruderne foran er elbetjente og bagsædet kan nedfældes. Desuden er up! udstyret med fjernbetjent centrallås, isofix beslag til fastgørelse af barnestole og ikke mindst radio med cd og aux-in.

Bevæger man sig et udstyrsniveau op, meget sigende til move up! får man udover udstyret fra take up! dørhåndtag og sidespejle lakeret i bilens farve, easy-entry-funktion, der gør ind- og udstigning lettere for bagsædepassagerer samt et split-bagsæde. I bagagerummet får man en variabel bund, der gør opbevaringen mere handy og man får flere kromdetaljer i kabinen bl.a. ved luftdyser og håndtag. Slutteligt har move up! hele 6 højttalere til anlægget.


High up! har som luksusudgaven af up! 15″ alufælge “spoke”, læderrat og håndbremsegreb i læder, sædevarme foran, elektrisk indstillelige sidespejle med varme samt tågeforlygter. Udstyrsniveauet high up! fås udelukkende i kombination med den største af up! – motorerne med 75 hk.

DK-pakker

Volkswagen har sammensat tre udstyrspakker, en til move up! og to til high up!


DK-pakke move up! indeholder det nyudviklede navigations- og multimediesystem maps + more, der enkelt klikkes ind øverst på bilens midterkonsol. Maps + more er fuldt integreret med bilens netværk. På den ene side kan man via maps + mores touchscreen aktivere telefon, navigation og infotainment, men samtidig informeres man via skærmen om vigtige informationer om bilen, fx aktuelt brændstofforbrug.  Apps gør det muligt, at individualisere maps + more helt. Maps + more taler naturligvis dansk. Udover maps + more får man sædevarme foran, elektriske sidespejle med varme og tågeforlygter. Prisen er 7.499 kr.


DK-pakke high up! Indeholder maps + more, parkeringscensor bagtil (denne vises optisk på maps + mores touchscreen), multifunktionsanlæg og fartpilot. Prisen er 8.999 kr.


Sportspakke til high up!  I denne udstyrspakke får man sportsundervogn, tonede ruder og 16″ alufælge “Classic”. Prisen er 8.499 kr.

Aircondition fås til den 3-dørs up! til 4.999 kr.

Priser og motorer

up! bliver tilbudt med to forskellige motorvarianter, 1,0 60 hk og 1,0 75 hk, begge helt nyudviklede benzinmotorer:

Motorer & gear

Forbrug km/l

Energibogstav

Take up!

Move up!

High up!

1,0 60 hk BMT, 5 gear

23,8

A

89.990 kr.

97.990 kr.

1,0 75 hk BMT, 5 gear

23,3

A

104.990 kr.

117.990 kr.

1,0 75 hk, automatgear

22,2

A

114.990 kr.

127.990 kr.

Volkswagen starter udleveringen af up! fra marts 2012, men man kan allerede fra midt november bestille sin up! hos samtlige Volkswagen-forhandlere i Danmark.

Yderligere information om up! fås på http://www.volkswagen.dk/up

Del med en ven

0 personer snakker om “Volkswagen prissætter up!

  1. Den må komme til at sælge som lune småkager på en kold efterårsdag. Det samme gælder Skoda og Seats versioner af samme bil, som ikke er helt så kønne, men må blive endnu billigere.

    Det eneste der evt. kan holde køberne hen er spørgsmålet om/hvornår regeringen lægger bilafgifterne om, i stil med det de har lagt op til. I så fald bliver små økobiler som Up! jo endnu billigere mens alt andet bliver ubetaleligt for almindelige mennesker – hvilket sådan set også er fornuftigt nok fra mit synspunkt, bortset fra at økonomisk trængte familier med mere end 2-3 børn måske får et problem med at kunne købe en bil hvor alle kan være, hvis ikke man skruer afgifterne sådan sammen, at de i et eller andet omfang tager højde for hvor mange personer bilen kan transportere for den mængde CO2 den udleder.
    Glæder mig også til at finde ud af hvad e-Up! skal koste, når den lanceres i 2013.

Skriv et svar

Giver børn en ny start