Toyota - Tester selvkørende bil på offentlig vej
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Toyota tester selvkørende bil

I tirsdags var de første officielle testkørsler på offentlig vej
Toyota
17/10-2013 kl. 12:00

Toyota Motor Corporation gennemførte i tirsdags de første officielle testkørsler på offentlig vej i Japan med den næste generation af teknologi, der gør det muligt for en bil at køre stort set uden indblanding fra føreren.

Det er dog ikke Toyotas tanke, at bilen skal køre helt af sig selv. Der skal således altid sidde en person bag rattet. Den banebrydende selvkørende teknologi skal i stedet ses som et led i at forbedre sikkerheden under kørslen.

Hjælpesystemet, som Toyota kalder Automated Highway Driving Assist (AHDA), forener to nyudviklede teknologier i form af den såkaldte Cooperative-adaptive Cruise Control og Lane Trace Control.

Cooperative-adaptive Cruise Control er en videreudvikling af den adaptive fartpilot, som i dag kendes fra bl.a. Toyota Avensis, hybridbilen Toyota Prius og flere Lexus-modeller, og som hjælper med at holde en bestemt minimumsafstand til det forankørende køretøj.

Den videreudviklede teknologi, Cooperative-adaptive Cruise Control, sørger gennem trådløs kommunikation med forankørende biler for at opretholde en passende sikker afstand. Den trådløse kommunikation foregår via 700 MHz båndet og er både hurtigere og endnu mere præcis end Adaptive Cruise Control, der benytter radarbølger til at holde afstand fra den forankørende bil.

Mest optimale kørelinje

Den anden teknologi i AHDA-hjælpesystemet er Lane Traction Control, som hjælper med at holde bilen på den mest optimale kørelinje inden for den givne vognbane. Denne teknologi er en videreudvikling af systemet Lane Keeping Assist, der findes i flere Toyota- og Lexus-modeller i dag, og sørger altså ikke bare for, at bilen bliver i sin vognbane, men også at den hele tiden holder den mest optimale kørelinje – herunder også i sving.

Toyotas selvkørende testbil er udstyret med både GPS, kameraer, laser radar og andre sensorer, som alle er med til at fastlægge bilens position i forhold til omgivelserne (forhindringer, fodgængere osv.). På den måde kan kørslen tilrettelægges på sikrest mulig vis i forhold til både bilens placering i vognbanen og bilens hastighed.

Den nye teknologi er et vigtigt skridt i retning mod øget trafiksikkerhed og skal bidrage til at opnå det ultimative mål for alle – nemlig helt at undgå trafikdræbte og kvæstede.

Toyota forventer at introducere den banebrydende teknologi i de første biler på markedet inden for få år.

Video:

Se video af den selvkørende bil fra Toyota: http://bit.ly/19PhsMN

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start