Magacin først i Meriva
Opel Meriva, som koncept, er vel bedst beskrevet som en ”mini-MPV”, den er den fornuftige blanding af lille bil og stort rum. Og den nye Meriva er ganske tro mod konceptet.
Det første der slår én når man sætter sig ind i Meriva, især lige efter at have kørt 350 km. I Insignia, er hvor ret op og ned man sidder – ryggen er nær lodret og knæene er godt bøjet. Umiddelbart bekymrede det en smule, da denne, omend meget korrekte siddestilling, kan smerte en ryg der er vant til en mere, skal vi sige afslappet kørestil. Men bekymringerne overbord – Opel er på den seneste tid blevet prist for deres sæder i bl.a. Insignia og ej heller Merivas sæder skuffer.
Betjeningspaneler og dispalys minder meget i udseende og opbygning om det man finder i andre nyere Opel modeller – der er mange knapper, især i midterkonsollen, og det kan virke lidt rodet – men det vender man sig hurtigt til.
Imellem de to forsæder er der monteret Opels FlexRail system et flytbart midterarmlæn/opbevaringsrum der kan tilpasses førerens armlængde og præferrencer. Førermiljøet er i det hele taget et ganske lækket sted at være – omend det også indeholder dagens eneste store fund på den negative side. Der er rundt om gearstangen monteret en kromliste der ved lysindfald i de forkerte vinkler blændede chaufføren – ikke så smart, men heldigvis til at ordne med en mat liste i stedet.
Tilfredse med vore fund forlod vi førersædet for at gå på opdagelse i Merivas bageste sektioner. Og det er egentlig først når man forgæves roder efter dørhåndtaget på bagdøren, og konstaterer at det er placeret i den gale ende, at Merivas nyskabelser begynder at gå op for én – et system der er døbt FlexDoors. Systemet med omvendt åbnene eller ”selvmords”-døre er kendt fra bl.a. Rolls Royce – og der tjener det samme formål som i Meriva, at give bedre adgang til bagsædet.
Både håndtagenes placering, indstigningsprocedure og ikke mindst at lukke en omvendt dør efter sig kræver tilvendning – men som dagen skred frem begyndte vi at få tag på det og se fordelene ved at være bagvendt – i bagenden.
Og netop bagenden viste sig at være et besøg værd – og især det nær ved geniale FlexSpace system som bilen var udstyret med, skulle studeres nærmere. Systemet gør at man kan ændre Meriva fra en rellativt lille 5 personers bil med et dertilhørende lidt klemt bagsæde, til en rellativt lille 4 personers bil med fin plads til alle. Systemet virker ved at den midterste del af bagsæderyggen foldes væk og de to ydersæder rykkes tilbage og ind mod bilens midte – i en overraskende smertefri og hurtigt overstået operation.
Vælger man at køre med 2 bagsæder, og deraf føælgende bedre bagsædekomfort, tager det lidt af bagagerummet da de to sæder rykkes tilbage – men at dømme ud fra øjemål er det ikke meget, af det ganske veldimensionerede bagagerum der forsvinder.
Testudgaven var udstyret med en 1.4 liters turbobenzin-motor i en beskeden aftapning der yder 120 hk. Motoren gjorde arbejdet ganske fint. Tydeligt var det at den i 120 hk. udgaven er sat op til fornuft og ikke leg – hvilket aftvang den en blød og rellativt jævn kraftudvikling uden det store påstyr – meget a lá en sugemotor.
Bedste gæt på en startpris på den nye Meriva er indtil videre 210.000 kr. og holder det stik er Meriva et godt og prisfornuftigt bud på en bil der dækker mange behov. Og især børnefamilierne kan ske at finde den spændende.
De nævnte Flex-løsninger i Meriva, FlexDoors, FlexSpace og FlexRail er begge standardudstyr og skal derfor ikke tilkøbes – integreret cykelholder ”FlexFix” er tilkøb.
