Biler Motorcykler Camping Køb og salg Nyheder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder
Komfortabel el-flyder

Komfortabel el-flyder

Høj komfort og lavt forbrug. Men på et område skuffer Toyota Prius Plug-in

 
Visse bilmodeller har næsten alle med et minimumskendskab til biler en mening om. De tidlige versioner af Citroen Berlingo er hadet for sit bløde design og triste, kastrerede køreegenskaber. Elsket for rummeligheden og det praktiske islæt. Hummeren er hadet af de fleste for sit image, som ikke blot et miljøsvin, men et stolt et af slagsen. Men også elsket for sit über-macho-fuld-turbo-blingbling gangsterrapperdesign med krom og ofte langt flere lamper end nødvendigt. Toyota Prius har fra dag et haft stramt fokus på lavt brændstofforbrug – hvilket mange har elsket den for. Og tilsvarende været lagt for afsky af Hummer-segmentet. Og hvis ikke det lave brændstoffokus kunne generere nok had, så kunne designet. Prius har alle dage gået sine egne veje med halvsyrede designløsninger, som illustrerer at Prius bestemt ikke er et blødt kompromis, som eksempelvis en VW Polo.


Design
Når vi ser på ugens testbil, Toyota Prius Plug-in, har den ganske rigtigt også et umiskendeligt design, men ikke et som stikker helt af. To af hinanden uafhængige medlemmer af redaktionen fandt, at den faktisk har stærke visuelle ligheder med den tidligere udgave af Honda Civic. Det er ment som en ros, hvis nogen skulle være i tvivl.
Nærmest modsat det simple og kantede design, som især den tyske autoindustri udøver i disse år, består Prius'en af fint svungne linjer, som ifølge Toyota er med til at holde luftmodstanden exceptionel lav. Og de utraditionelle løsninger fortsætter i kabinen, hvor eksempelvis gearvælgeren er en på instrumentbrættet placeret lille blå plasticstang, som er en radiobil værdig. Information præsenteres på en 8-tommers traditionelt placeret infoskærm i midterkonsollen, mens selve instrumentbrættet/speedometer er placeret i midten, med to små indbyggede skærme. Det meste kan styres via forskellige knapper på rattet.

Prius i plug-in hybridudgave er en forholdsvis ny model på det danske marked. Den blev introduceret i sommeren 2018 på det danske marked, efter omlægningen af registreringsafgifterne gjorde hybridbiler mere fordelagtige. Derfor er modellen allerede kendt i Europa og er således ikke en helt ny model. 

MagaCin var i øvrigt med til den danske præsentation. Du kan læse vores indledende test her.


Komfort og karosseri
Forsæderne er bløde og meget komfortable, med et højt placeret midterarmlæn. På bagsæderne er der også rigelig plads til lange ben, for passagerer op til 1.90 m. Loftet, som skråner ned bagtil, kan drille passagerer med exceptionelt højt hår. Sæderne er bløde og behageligt formede, med et fast armlæn i midten; modsat de nedklappelige armlæn, som typisk findes på bagsæder.

Selvom Prius for en stor del kan køres ved ren eldrift, er det en yderst støjsvag bil. Selv med speederen i bund og benzinmotoren i fuld gang med acceleration, er lydniveauet lavere end ved almindelig kørsel i de fleste andre biler. Hverken dæk, motor eller fartvind gør meget lyd af sig og man sidder som chauffør i behagelig ro.

Testbilen er af udstyrsniveauet Solar der, som navnet antyder, bl.a. er udstyret med solceller på taget. Det oplader et lille, separat batteri når bilen er slukket. Når det lille batteri er fuldt opladet, sendes strømmen til Prius'ens store hybridbatteri. Under kørsel oplades det separate batteri også af solcellerne, men energien anvendes til radio, navigation og lignende. Toyota angiver at ”soltaget” kan øge den eldrevne rækkevidde med 1000 km pr. år. Det kræver naturligvis at bilen parkeres udenfor.

Bagagerummet har som på de fleste hybridbiler måttet overgive en del plads til batteripakker. Prius Plug-in har sølle 359 L plads. Der kan ganske vist pakkes meget, men ikke i dybden, selvom Prius'ens voluminøse bagdel kunne antyde det.
For at mindske vægten, er bagklappen fremstillet i kulfilber - et materiale der ellers mest anvendes i de absolut mest sportslige biler. Et modigt skridt af Toyota, for kulfiber er et materiale som trækker prisen lige så meget op, som vægten ned. 


Motorer
Prius har to elmotorer, praktisk talt. En envejsgearing i transakslen gør at hybridsystemgeneratoren kan fungere som elmotor nummer to – med en effektforøgelse på op til 83%. Elmotorerne forsynes af et 8,8 kWh Litium-ion batteri med 95 celler, som oplades på ca. 3 timer og 15 minutter via almindeligt elstik (to timer ved en dedikeret lader), eller løbende af benzinmotoren. Sidstnævnte er en 1.8 VVT firecylindret rækkemotor med en ydelse på 99 hk. Gearkassen er af CVT-typen, som i folkemunde også kaldes Milliongear. Til Prius kaldes det e-CVT og er tilpasset hybriddriften, med lavere omdrejninger som skulle give en mere komfortabel natur. Den samlede ydelse af elmotorer og benzinmotor er 122 hk. Effektberegning for hybrider er mere kompliceret end blot at lægge effekt af de to elmotorer og benzinmotor sammen (desværre – ellers ville specifikationerne være imponerende).

Batteriet er opgivet til 63 (realistisk 50) km ved ren eldrift.


Køreegenskaber
Prius, og hybridbiler generelt, har deres fordele ved bykørsel eller kørsel med mange stop. Til de lave hastigheder er det oplagt at køre med ren eldrift – men Prius'en kan klare helt op til 135 km/t på el – og de to elmotorer leverer rigelig effekt til at følge med, eller måske endda danne fortrop, ved bykørsel. Det er muligt ved trykknap at skifte mellem ren eldrift (når batteriet har tilstrækkelig kapacitet) og kørsel hvor benzinmotoren er mere aktiv. Sidstnævnte er typisk en fordel på lande- og motorveje. Og med tilstrækkelig batterikapacitiet leveres gode accelerationer fra bunden, men effektkurven flader væsentlig ud, efterhånden som tophastigheden på 162 km/t nærmes.

Tre køreprogrammer bruges til at dosere effekten og energiforbruget: PWR Mode er det mest energiske, som ofte virker til at bruge alle de til rådighed stående motorer for at accelerere. Normal er til hverdagskørsel mens ECO Mode i sagens natur er det mest besparende.
Med automatgearet er det dejligt afslappende at køre. Som andre eldrevne køretøjer har Prius Plug-in også et "B" gear, som giver ekstra motorbremsning og genindvinding af energi. Desværre ikke så meget at man kan bruge det til komplet nedbremsning, som eksempelvis i elbilen Nissan Leaf, hvor farten stort set kan styres via B-gearet.

Prius'en er også lavet med køkørsel som kernekompetence. Den adaptive fartpilot griber blødt ind og justerer hastigheden efter den forankørende. Det klarer den væsentlig bedre end gennemsnittet, selv om det er en disciplin som især elbiler og hybrider plejer at excellere i. Med automatgear er der dermed ikke meget arbejde i at styre bilen i myldretidskøen.
Når de skarpe sving skal forceres, mærker man bilens størrelse og de ca. 1550 kg vægt. En blød affjedring som højner komforten, får samtidig bilen til vugge i sving, så al forventning om sportslig kørsel kan man glemme. Fokus er lagt på komfort – og det ville også være dumt andet med en bybil. 


Alternativer
Feltet af konkurrenter indenfor plug-in hybrider vokser nærmest på ugebasis. Hvis det skal være i den højbenede klasse, byder Kia Niro på god plads og en attraktiv pris. Hyundai Kona er også attraktiv prismæssigt, hvor Toyota C-HR Hybrid er et af Toyotas eget bud i klassen. I klassen tættere på jorden er Hyundai Ionic plug-in mere økonomisk overkommelig, men har heller ikke helt samme finish som Prius'en. Hvis det må koste mere, er den store Kia Optima Plug-in hybrid en mulighed.


Konklusion
Toyota Prius Plug-in satser benhårdt på at gøre energibesparende kørsel så behagelig som mulig - og det gør den godt. Designmæssigt er der taget utraditionelle valg som kan skille vandene, men rummelighed (undtagen bagagerum) og komfort kan man ikke tage fra Prius Plug-in'en. Til bykørsel er den oplagt, og til pendling udmærker den sig teknologisk og med sit lave støjniveau.
Kommentarer
Du skal være logget ind, for at kunne oprette indlæg.
Relateret
Marked
Søg bilmærke