Kia Ceed skal til sikkerhedseftersyn - MagaCin
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Kia Ceed skal til sikkerhedseftersyn

Ejere af KIA cee'd anmodes om at besøge en KIA forhandler for at få gennemført et "sikkerhedseftersyn"
Kia Danmark
15/06-2010 kl. 23:56

• Nogle cee'd modeller kan have forringet bremseevne
• Sikkerhedseftersyn / udskiftning af hovedbremsecylinderen anbefales

KIA Motors anmoder ejerne af visse KIA cee'd modeller med ESP (elektronisk stabilitetsprogram) om at besøge deres KIA forhandler med henblik på at få gennemført et sikkerhedseftersyn af bilen.  Nogle ejere har rapporteret om forringet bremseevne i deres biler, og man har fundet frem til, at årsagen kan være en fejl i ho-vedbremsecylinderen.

Der foreligger ingen rapporter om ulykker eller tilskadekomster i forbindelse med dette problem. Det er usandsynligt, at bremseevnen pludseligt skulle blive forringet, men KIA anmoder ejerne af cee'd modeller med ESP om at besøge deres KIA forhandler, når de har mulighed for det.

Tekniske undersøgelser af adskillige biler har bekræftet, at der skal gennemføres et sikkerhedseftersyn og en udskiftning af hovedbremsecylinderen.  Derfor gennemfører KIA en forebyggende tilbagekaldelse af alle cee'd modeller (5-dørs-, stationcar- og 3-dørs-modeller) med ESP, som er produceret i perioden 1. april 2008-30. marts 2009.

I Vest- og Østeuropa indkalder KIA 56.000 cee'd biler til sikkerhedseftersynet, og det skønnes at op til 35.000 af disse biler skal repareres. Sikkerhedseftersynet gennemføres på under 15 min., og hvis det viser sig, at hovedbremsecylinderen skal udskiftes, tager det yderligere 35 min.  Arbejdet gennemføres uden beregning for KIA ejerne.

I Danmark er ca. 3.500 Kia cee´d omfattet af Sikkerhedseftersynet, og alle berørte ejere vil modtage et brev med information. Brevet forventes udsendt via Centralregisteret for Motorkøretøjer inden for den nærmeste tid.

KIA er allerede begyndt at kontakte alle de berørte kunder med henblik på at få gennemført sikkerhedseftersynet.  Antallet af berørte kunder varierer meget fra land til land, fordi ESP er standard i nogle lande, mens det er ekstraudstyr i andre lande.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start