2012 BMW 3-serie Sedan - TwinPower Turbo - Biler
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Den nye BMW 3-serie Sedan

Til februar 2012 lanceres den sjette generation af BMW 3-serie Sedan, som er essensen af sportslige køreegenskaber, elegance og komfort
BMW
14/10-2011 kl. 22:15

Langsliggende motor, baghjulstræk og en vægtfordeling på 50/50 er klassiske egenskaber, som har gjort køreglæde til en selvfølge i hver eneste generation af 3-serien. Der er fire forskellige momentstærke, raffinerede og økonomiske motorer at vælge imellem til den nye BMW 3-serie Sedan, alle udstyret med avanceret BMW TwinPower Turbo-teknologi samt effektiv BMW EfficientDynamics-teknologi. Til trods for at ydeevnen er blevet større, udmærker den nye 3-serie sig ved et lavere brændstofforbrug og forureningsniveau end den forrige generation. Den nye sedan er som standard udstyret med en avanceret manuel 6 trins-gearkasse, men samtlige benzin- og dieselvarianter kan også fås med 8 trins-automatgearkasse med automatisk start/stop-funktion.

BMW 328i Sedan med 2,0 liters motor: Den 4-cylindrede BMW TwinPower Turbo-motor er flagskibet i en ny generation af kraftige letvægtsbenzinmotorer, som passer perfekt til den nye BMW 3-series dynamiske koncept. Den avancerede turbomotor udvikler 245 hk (180 kW) og når sit maksimale drejningsmoment på 350 Nm allerede ved 1.250 omdr./min., hvilket giver BMW 3-serien en acceleration fra 0 til 100 km/t på blot 5,9 sekunder. Det gennemsnitlige brændstofforbrug er på 15,6 km/liter.

BMW 335i Sedan er en ren gave til fans af 6-cylindrede rækkemotorer: Den 6-cylindrede BMW TwinPower Turbo-benzinmotor på 3,0 liter udvikler 306 hk (225 kW) og har et maksimalt drejningsmoment på 400 Nm allerede ved 1.200 omdr./min., og den nye BMW 3-serie Sedan kan dermed prale af en endnu mere imponerende ydeevne end forgængeren, samtidig med at både brændstofforbruget og forureningsniveauet er blevet lavere.

Mere økonomisk og miljøvenlig: Den kraftige 4-cylindrede BMW TwinPower Turbo-dieselmotor er blevet endnu mere økonomisk. Denne avancerede motor giver BMW 320d Sedan 184 hk (135 kW) og et drejningsmoment på 380 Nm. Det er den samme motor, der ligger i BMW 320d EfficientDynamics Edition, som har 163 hk (120 kW) og et gennemsnitligt brændstofforbrug ved blandet kørsel (EU-miks) på 24,4 km/liter.

Den nye BMW 3-serie Sedan er blevet 93 mm længere, hvilket giver den en endnu mere elegant og sportslig profil. Bagsædepassagererne nyder også godt af de større udvendige mål i kraft af ekstra benplads ved bagdørsåbningen, og derudover er pladsen bag forsæderne øget med 15 mm og loftshøjden med 8 mm. Ud over standardudgaven fås den nye BMW 3-serie Sedan med tre forskellige designlinjer (Sport Line, Luxury Line og Modern Line), og kunderne har således mulighed for at give bilen et iøjnefaldende udseende i overensstemmelse med deres personlige smag. Såvel de udvendige designelementer som materialevalget og farvemulighederne til hver enkelt model er perfekt koordineret, og i sommeren 2012 vil der desuden blive lanceret en M sportspakke med både udvendigt og indvendigt specialudstyr.

Den nye BMW 3-serie Sedan fås som standard med Driving Experience Control med ECO PRO-funktion, inklusive fire kørselsfunktioner, som giver mulighed for at vælge mellem sportslig, meget sportslig, komfortabel og meget økonomisk kørsel, som har gjort det meget lettere at køre langt på literen. Genindvinding af bremseenergi, gearskiftindikator, klimakompressor med mulighed for frakobling i flere af modellerne og behovsstyrede forbrugsenheder er alt sammen med til at reducere brændstofforbruget yderligere.

BMW ConnectedDrive øger sikkerheden og sikkerhedsniveauet er blevet endnu højere takket være en bred vifte af assistentsystemer, der hjælper føreren i selv de vanskeligste situationer. Som noget nyt i denne klasse fås den nye BMW 3-serie Sedan med den sidste nye generation af BMW's Head Up Display med fuldt farvespektrum, og sikkerheden øges yderligere i kraft af funktioner som advarsel for vognbaneskift og vejstribealarm. Der er også en verdenspremiere at se frem til i efteråret 2012:

Den nye BMW ActiveHybrid 3, som bliver den første sportssedan med fuldhybridteknologi inden for dette segment, er udstyret med innovativ BMW ActiveHybrid-teknologi, men ud over det miljøvenlige driftsprincip er det naturligvis som altid BMW 3-seriens karakteristiske sportslige egenskaber, der er i højsædet.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start