Chevrolet: Store biler på retur i bilbranchen Danmark
FacebookYoutubeXInstagram Threads
Opret
Opret bruger

Opret Bruger

Log ind

Chevrolet

Store biler på retur i Danmark
Chevrolet
18/06-2013 kl. 11:30

Ifølge nye tal fra bilbranchen vælger de danske bilkøbere de store biler fra og køber i stedet de helt små minibiler eller nummeret større også kendt som B-klassen. Kundernes stigende efterspørgsel får nu Chevrolet til at sænke prisen på deres 5-dørs Aveo, og dermed får kunderne en af de sikreste biler i klassen og det med en rabat på mange tusind kroner.

Dugfriske tal fra bilbranchen vedrørende danskernes køb af biler er kedelig læsning for de helt store biler. Tallene viser nemlig, at salget på de store biler er faldet 44,4% fra 2011 til 2013. Også i den ellers populære C-klasse er salget faldet med 17,5% i samme periode. Danskerne køber i stedet de helt små minibiler eller de lidt større B-klasse biler, viser tallene. Fra 2011 til 2013 steg salget af disse typer biler med 37% – en tendens Chevrolet kan nikke genkendende til:

”Danske bilkøbere vælger i stigende grad de store biler fra, og i stedet kigger de kritisk på kvalitet kombineret med udstyr og ikke mindst pris. Hos Chevrolet mærker vi for eksempel lige nu en stor efterspørgsel på vores model Aveo, som er en af de mest rummelige i sin klasse og samtidig lige nu kan fås til attraktive priser”, fortæller Tobias Gerster, Brand Manager hos Chevrolet Danmark.

Han, og de forhandlere han taler med, oplever, at mange kunder vælger de større biler fra, fordi de hellere vil køre i en mindre og mere økonomisk bil men stadig uden at gå på kompromis med en masse udstyr og plads til familien. Aveo er et godt alternativ til C-klassen på grund af den rummelige kabine, og på udstyrssiden har den f.eks. fem døre, hill start assist, radio/CD, fartpilot som standardudstyr.

Den sikreste i sin klasse
Gennem de senere år er der ligeledes sket en stor udvikling inden for sikkerheden i A og B-klassen, hvor selv de helt små biler er udstyret med flere airbags, ESP mv. og scorer flotte resultater i den stringente Euro NCAP sikkerhedstest. Chevrolet Aveo blev ved lanceringen kåret af Euro NCAP som Europas sikreste bil i sin klasse.

”Vi blev naturligvis meget stolte af titlen, og det er derfor en fornøjelse, at vi nu kan tilbyde en Aveo til nogle af de bedste priser i markedet, udtaler Tobias Gerster.

Chevrolet tilbyder lige nu en Aveo til 119.995 kroner, som er fyldt med udstyr og har 5 stjerner i den anerkendte Euro NCAP sikkerhedstest. Udover fem døre er den for eksempel udstyret med fartpilot, radio/CD m. MP3, el-ruder, follow-me-home lys, ISOFIX barnestolsbeslag, Brake Assist og meget andet.

”Aveo fremstår i dag som en super bil til både familier, ældre og unge. Den er sikker, billig i drift, og så er den fyldt med udstyr. Derfor kan jeg godt forstå, at mange vælger de store biler fra og i stedet køber en bil på størrelse med Aveo”, siger Tobias Gerster, Brand Manager hos Chevrolet.

Aveo fås frem til 31. juli fra 119.995 kroner med en besparelse på 10.000 kr. Og der er besparelser på op til 25.000 kroner på LT og LTZ versionerne.

Del med en ven

Skriv et svar

Giver børn en ny start